Thursday 21 January 2016

Jyder, jøder og jødebasser


Vi er alle jyder for Vorherre” siges der … eller hedder det ”vi er alle jøder …”. Og er ”jødebasser” måske i virkeligheden ”jydebasser” (eller vendelbobasser)? ”Jødebasser” er (så vidt jeg husker) snegleformede enpersonskager med masser af fedtsstoffer, sukker og kanel. Slet ikke spor sundt for os med sukkersyge. Jylland er et ukultuverligt sted, hvor man spiser jødekager … og svinefrikadeller. Bevar mig vel. Ikke så sært at så mange flygtninge kommer fra Jylland. I Kristeligt Dagblad skriver de da også: ”Vi er alle flygtninge og jyder for Vorherre”. Og som de skriver i At Tænke Sig:
”Men vi må heller ikke glemme, at de kan være vanskelige at integrere, fordi de kommer fra en helt anden kultur. Mange af dem er for eksempel fra Jylland.

Se det er da forståelig bagsidesnak. ;)

Sunday 17 January 2016

Verdens korteste

Jeg har vist engang skrevet noget om verdens længste stednavn. Så bør jeg vel også skrive om verdens korteste stednavn. Det er en lidt vanskelig opgave, for der er (mindst) to konkurrenter. Jeg har selv været i Å på Lofoten, men faktisk er der flere steder i Norge, der hedder Å. Spørgsmålet er så om Y (udtales ”i”) i Nordfrankrig er kortere.

Saturday 2 January 2016

Fra Corselitze via Sassnitz til Lausitz


Har du nogen sinde tænkt over, hvorfor Corselitze (blandt andet kendt fra ”Brudstykker af en landsbydegns dagbog” af Steen Steensen Blicher) har den mærkelige endelse ”itze”? Jeg har. Stednavne taler sådan deres eget sprog.

De par gange vi er kørt gennem den nordlige del af Østtyskland bemærkede jeg, at enormt mange stednavne tydeligt har en vendisk oprindelse. Som for eksempel Sassnitz.

Lokket af en episode i den tyske serie ”Pfarrer Braun” (nærmere betegnet ”Kein Sterbenswörtchen”, der foregår i Liebwitz) tog vi engang til det sydøstlige hjørne af Østtyskland, hvor der findes en række smukke sandstensformationer langs Elben. Omkring Lausitz. Ja der har vi atter nogle gange endelsen ”itz”.

Mig bekendt tales der ikke længere vendisk (et østslavisk sprog i familie med polsk) i Nordøsttykland. Det gør der derimod i det sydøstlige Østtyskland, i hjørnet op mod Polen og Tjekkiet i form af de to nært beslægtede sprog: øvresorbisk og nedresorbisk. Her anvendes sorbisk også på vejskilte (da både øvresorbisk og nedresorbisk er officielle mindretalssprog i Tyskland).
Ja, jeg troede nu i første omgang, at der var tale om tjekkisk, som jo også er et vestslavisk sprog (som vendisk, sorbisk og polsk). Så god er jeg nu heller ikke til det slaviske. I øvrigt kan jeg bemærke, at fugl hedder ”ptak” på både polsk og nedresorbisk. Og at hest hedder ”kóń” på øvresorbisk, "koń” på både nedresorbisk og polsk, men ”kůň” på tjekkisk. Ligheden er vel indlysende.

Stednavne som Corselitze og Kramnitze vidner om vendernes hærgen på Lolland og Falster. Åbenbart førte det også til vendiske bosættelser.

PS: Og så er der jo også: Tillitse, Binitse og Kuditse, jævnfør mit indlæg om Å au.