Wednesday 1 April 2015

Vandkølersnak


Jeg har somme tider lidt svært ved at komme i snak med folk. En eller anden har i den forbindelse anbefalet mig at øve mig lidt i vandkølersnak. Men jeg ved praktisk taget intet om vandkølere. Ja jeg ved da en masse om vand, men det er vel ikke meningen, at jeg skal stå der og hælde vand ud af øret. Det er det med kølere, der er mit problem. Jeg må nok prøve at tage lidt køligt på det, så jeg kan komme på rette køl. Der sidder vist nok en vandkøler i min bil, men den ved jeg ikke spor om, så den kan jeg da ikke udbrede mig om. Jeg ved ikke engang, hvordan man lukker motorhjælmen op. Kan en venlig samfundshjælper måske klare den slags. Hvad med en drikkevandskøler? Er det også en slags vandkøler? Det her lyder alt for besværligt. Jeg tror jeg totalt opgiver det råd med vandkølersnakken. Mon jeg godt må snakke lidt om vejret i stedet for. I dag stormer og regner det, og …

No comments:

Post a Comment