Tuesday 24 March 2015

There's a hole in the bucket, dear Liza!


Somme tider bliver jeg overrasket, når jeg dykker ned i andre sprogs etymologier. Se nu for eksempel, hvad en spand hedder på tysk, nederlandsk, frisisk og plattysk. Tysk: Eimer. Nederlandsk: emmer. Frisisk: amer. Plattysk: Ammel. Bortset fra at disse ord kan føres tilbage til det oldhøjtyske ”eimbar” har de deres oprindelse i den græske amfora. En amfora var en lerkrukke med en hank i hver side. Den blev brugt til opbevaring eller transport af væsker som vin og olie. Ligheden er der … måske navnlig med en gammel træspand. Denne træspand blev lettere at bære når man forbandt de to forbandede hanke med et stykke reb.


Måske skal jeg også lige tage amforaens mytologi op. Amfora (ἀμφορεύς) er sammensat af to ord, nemlig ”amfi” (ἀμφί – på begge sider) og en bøjningsform af ”phεrein” (φέρειν – at bære). Den kan bæres langs to sider. ”Amfi” kender vi jo fra ord som amfiteater, amfibier og amfibiefartøj, hvor ”de to sider” er henholdsvis i vand og på jord.



Jo, en tung spand vand bliver lettere at bære, når man er to om det og hanker op i hver sin side ;)

Tuesday 17 March 2015

Ikke så lidt!


Lidt er et lidt mærkeligt ord. Hvis jeg siger, at jeg har lidt penge, mener jeg næppe, at jeg har få penge, men snarere, at jeg har lidt ekstra på kistebunden. Og hvis nogen siger, at de har lidt at stå imod med, er de muligvis overvægtige, og i hvert fald næppe undervægtige. Hvis nogen er lidt til en side, er der sikkert meget galt, det vil sige ”lidt til og meget mere”. Ja, det er måske nærmest sådant, at når man siger ”lidt”, får den sjældent for lidt. Men på den anden side har lidt jo også ret.

Hvis et fodboldshold har lidt under et stor forventningspres, er der tale om en lidt anden historie, som nærmest er ulidelig. Rent faktisk er ”har lidt” en lideform af udsagnsordet ”lide”. Men nu har vi måske taget lidt for små sko på? (Det klemmer lidt!)

Hvorom alting er. Lidt, det er ikke så ringe endda ;)

Monday 16 March 2015

Stor Storm i Stillehavet


Når man nu hører, hvordan Vanuatu i Stillehavet er blevet så forfærdeligt hærget af en tropisk storm, der mindst har smadret 90 procent af øernes huse, kan man med rette undre sig over, hvorfor dette hav overhovedet kaldes Stillehavet. Vindhastigheder med 300 km i timen er da ikke det bare ingenting.

Naturligvis er der (en) historie bag navnet. Den 1. november 1520 sejlede den portugisiske søfarer Fernão de Magalhães, på dansk bedre kendt som Ferdinand Magellan, som den første europæer syd om Sydamerika, via det der nu kaldes Magellanstrædet, og han var dermed den første europæer, der nåede Stillehavet. Han havde næppe nogen idé om hvor stort dette hav var (verdens største), men da det på daværende tidspunkt virkede særdeles ”smukt og fredeligt” kaldte han det for det stille vand, eller det stille hav eller sådan noget i den retning, for hvilket sprog han gjorde det på, er jeg nu ikke helt klar over, men navnet er siden blevet hængende. som man siger.



Stillehavet. Océano Pacífico. Oceano Pacífico. Oceanus Pacificus. The Pacific Ocean. Sikken et navn.

Tuesday 10 March 2015

En tøddel


Nu skal I alligevel have lidt bibelhistorie. I Matthæus 5:18 står der: ”Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket.”

Jota (ι) er det mindste bogstav i det græske alfabet, men måske er der her også tænkt på det mindste bogstav i de hebræiske og aramæiske alfabeter nemlig:
yod (י)

Ordet ''tøddel'' har vi fået fra plattysk ”tuttel”', som oprindeligt betød 'prik eller streg som er en del af et skrifttegn'. Det svarer til det engelske ord ”tittle” (et ret sjældent ord, men alligevel). Her er et par ”tittles” eller ”tødler” vist med rødt:

I den engelske version af Matthæus 5:18 står der da også ”For verily I say unto you, Till heaven and earth pass, one jot or one tittle shall in no wise pass from the law, till all be fulfilled.”

Det var så dagens prik over i'et, eller måske med andre ord bare en tøddel ;-)

Saturday 7 March 2015

Prikken over i'et


Jeg har fundet den. Den lille prik. Prikken over i'et. Jeg fandt den i Ukraine. Det vil sige, jeg har nu aldring været i Ukraine, men jeg fandt den i ordet Ukraine på ukrainsk, nemlig ”Україна”. 

Det sidste års tid har vi set mange fjernsynsbilleder fra Ukraine. Ofte med skilte fyldt med kyrilliske bogstaver, og hvad er nu på russisk, og hvad er på ukrainsk. Men selv om man bruger det kyrilliske alfabet på både russisk og ukrainsk er der faktisk forskel på det russiske og det ukrainske alfabet. Det alfabet vi bruger, med æ, ø og å er jo heller ikke det samme som det franske alfabet, selv om både fransk og dansk bruger det latinske alfabet. En af forskellene i det ukrainske og det russiske alfabet ligger i i'et. På russisk skriver man denne lyd som ”и”. ”И” findes ikke i det ukrainske alfabet. Der skriver man ”і” (eller med stort: ”І”). Dette ”і” findes derimod ikke i det russiske alfabet. Dette betyder at Ukraine skrives således på russisk: ”Украи́на”, men således på ukrainsk ”Україна”. I'et har lige fået en lille accent på begge sprog. På ukrainsk har denne accent form af en prik. En prik over i'et. Altså ”ї”. Ukrainske er i øvrigt ikke det eneste sprog med et ”і” i deres kyrilliske alfabet. Det gælder også hviderussisk, khakassisk, komi (ja, det hedder altså komi og ikke komisk!) og rusinsk.

Vidste du i det hele taget, at der er et sprog der hedder ”rusinsk”. Rusinsk er et østslavisk sprog, som i dag kun tales af ca. 600.000 mennesker. Det er nært beslægtet med ukrainsk. Russiske og ukrainske sprogforskere vil ikke kalde det et sprog, men en overgangsdialekt mellem russisk og ukrainsk. Dem findes der jo flere af. I resten af verden begrunder man at kalde rusinsk et sprog med at forskellen mellem rusinsk og ukrainsk er mindst lige så stor som mellem ukrainsk og hviderussisk. Desuden er rusinsk et af de seks officielle sprog i den serbiske region Vojvodina. Der tales blandt andet rusinsk i Slovakiet, Serbien, Ukraine, Polen, Kroatien, Ungarn, Tjekkiet, Rumænien.

I øvrigt kan man da have en såkaldt ”trema” over det latinske i, og så kommer vores i til at se således ud ”ï” (jf. ”oekraïnse” - ukrainsk på nederlandsk). Her er fx et e med trema: ”ë”, som det bruges i ”Citroën”. Österrike er en helt anden sag for det er jo bare med et svensk ø.

Og så håber jeg i øvrigt, at din computer kan ”læse” alle de kyrilliske bogstaver, for ellers er der jo ikke meget sjov ved at læse det her ;-)