Blå mandag

Vi nærmer os ganske langsomt fastelavnsmandag (16. februar 2015), og det minder mig om udtrykket ”blå mandag”. Dette begreb stammer egentlig fra katolske egne og blev tidligere kun anvendt om fastelavnsmandag (jf: tysk: ”Blauer Montag”), der var den eneste hverdag om året, hvor håndværkerne havde fri, ellers arbejdede man 6 dage om ugen. På denne dag blev der rigtig festet. Dagen efter blev kirkernes altre og billeder dækket til med et blåviolet klæde, så ikke kun kroppen skulle faste i fastetiden, men også øjnene, de måtte ikke have noget pænt at se på. (Jeg synes nu egentlig at blåviolet er ganske nydeligt, men smag er jo forskellig)

Når jeg skriver dette allerede nu, er det fordi jeg er blevet mindet om, at udtrykket blå mandag eller rettere sagt ”Blue Monday” i dette århundrede pudsigt nok har fået en lidt anden betydning, nemlig årets mest deprimerende dag. Der ligger (naturligvis) en matematisk formel til grund, og beregningerne synes at vise, at denne dag falder på mandagen i den sidste fuldstændige uge i januar (jeg er ikke helt klar over om søndagen i dette regnskab indgår som ugens første eller sidste dag … tilsyneladende den første, for man må vist nok tage hensyn til de der mærkelige amerikanere). Hvorom alting er, kan du nu mærke mandag, den 26. januar 2015, i din kalender som ”Blue Monday”. Det er ganske officielt, ifølge ”cute-calendar.com” fejres denne dag over hele verden ;-), så hold endelig dine antidepressiva klar til denne grimme dag. Min vinhandler har foreslået mig et mere opløftende middel i form af et forholdsvis billigt tilbud på en kasse særlige ”Blue Monday”-vine.