Wednesday 31 December 2014

Nytår


Jeg foreslår hermed, at vi fra nu af fejrer nytår hvert år den 11. december. Den dag er så god som nogen. De sidste par tusind år har for længst døde kejsere eller paver i Rom bestemt, hvornår vi skal fejre vores nytår. Nu må det være slut. Et år kan naturligvis begynde når som helst. I tidens løb har den første dag i året for eksempel været henholdsvis 1. marts, 25. marts, påske, 1. september, 25. december og for øjeblikket altså 1. januar.

Hvornår et kalenderår begynder afhænger logisk af den kalender vi bruger. Efter vores nuværende gregorianske kalender begynder året den 1. januar. I Danmark har det været sådan siden år 1700. De pavelige myndigheder tilsluttede sig i 1622, at året begyndte den 1. januar – indtil da havde det været den 25. marts (Mariæ bebudelsesdag). Det falder sådan ca. sammen med forårsjævndøgn. Omkring to hundrede år efter Kristi fødsel, altså i begyndelsen af vort tredje århundrede, anslog man, at Jesus var blevet undfanget ved forårsjævndøgn, som efter den tids kalender faldt omkring den 25. marts. Når man dertil lagde ni måneder nåede man frem til den 25. december som fødselsdag. Hvis vi stadig havde fulgt den julianske kalender ville julen være faldet på den 6. januar efter vores nuværende kalender, den gregorianske. Der var nemlig visse problemer med tildeling af ”skuddage”, således at ”gennemsnitsåret” ikke havde den helt rigtige ”gennemsnitslængde”.

Før år 153 før vor tidsregning begyndte det romerske år den 1. marts, hvilket blandt andet forklarer, hvorfor vores skuddage indsættes i februar, der dengang var årets sidste måned (faktisk den 24. februar i et skudår, fordi februar oprindelig kun havde 23 dage). Endvidere viser navnene september, oktober, november og december jo også, at de dengang ikke var de fire sidste måneder i året, men henholdsvis syvende, ottende, niende og tiende måned.


Som et levn af den tid i det gamle Rom, hvor året begyndte den 1. september begynder kirkeåret i den østlige ortodokse kirke stadig den 1. september, i modsætning til vores kirkeår, der starter den første søndag i advent. Skoleåret og det akademiske år er en helt anden sag.

Selv om jeg således foreslår at flytte det åh så verdslige nytår til den 11. december, må I andre da godt skyde det nye år ind i nat ved midnatstid … så godt nytår alle sammen ;-)

Monday 29 December 2014

Julen varer længe


De fleste har vel styr på, hvor længe deres juleferie varer, men hvor længe varer julen egentlig? Hvis man går ud fra, at årsskiftet ligger lige midt i julen, og hvorfor skulle det ikke det, har vi seks juledage før årsskiftet (25. til 31. december) og seks juledage efter årsskiftet (1. til 6. januar), altså til og med Helligtrekongersdag. Juletræet må traditionelt først smides ud efter Helligtrekongersdag, for først da er julen forbi. At julen varer 12 dage passer godt med engelsk tradition, hvor man for eksempel synger en julesang om gaver, der blev givet hver af de 12 juledage (”On the First day of Christmas my true love sent to me … On the twelfth day of Christmas
my true love sent to me:
12 Drummers Drumming
Eleven Pipers Piping
Ten Lords a Leaping
Nine Ladies Dancing
Eight Maids a Milking
Seven Swans a Swimming
Six Geese a Laying
Five Golden Rings
Four Calling Birds
Three French Hens
Two Turtle Doves
and a Partridge in a Pear Tree”)

I de gode gamle dage var ”Twelfth night” (den tolvte nat) en maskerade, hvor tjenere klædte sig ud som deres herrer, mænd som kvinder osv. Shakespeare skrev i øvrigt et skuespil med titlen ”Twelfth night”.

Julen varer altså 12 dage, eller hvad? Nu tyvstarter vi jo gerne med juleaften den 24. december … og nogle vist sågar allerede med lidt festeri lille juleaften (23. december). Er det måske årsagen til, at svenskerne i modsætning til englændernes ”Twelfth Night” kalder Helligtrekongersdag for "Trettondedag jul" eller blot "Trettondedagen", som i øvrigt er en helligdag i Sverige. I Østrig kaldes denne dag for ” Weihnachtszwölfer” (altså tolvte juledag eller tolvte dag efter jul).

På Færøerne kan de ikke rigtig blive enige om julen har 13 eller 20 dage. I ”Føroysk orðabók” er ”jól” under samme opslag både defineret som ”frá jóladegi til tjúgunda dag jóla (13. jan.)” og som ”frá jóladegi til trettanda dag jóla (6. jan.)”. I en færøsk fastelavnsvise synges der om de gaver som sankt Morten skænkede, hver af de tyve juledage. Den kan synges på melodien af ”langt ude i skoven” og I kan finde den på Google ved at søge på ”at telja jólini” (for til fastelavn skal juledagene tælles). Det er kendetegnende, at ordet ”jól” på islandsk og færøsk er et flertalsord, og altså ikke har nogen entalsform. Det er ”plurale tantum” som man siger på fagsprog. ”Plurale tantum” er latin for ”kun flertal” en grammatisk angivelse der betegner at et substantiv (navneord) kun forekommer i flertal (pluralis).

Varer julen måske helt til fastelavn, eller sågar som man synger ”helt til påske”. Det er ganske vist: julen varer længe. Længe leve julen, og godt nytår!

Hov, og hvad så med de hellige tre konger. Når det kommer til stykket var det vel tre astrologer. På en italiensk mosaik fra det sjette århundrede er de navngivet som Caspar, Melchior og Balthasar.



I nogle katolske egne og lande er det skik at gå helligtrekonger. Nogle har måske set det på skiferie i Østrig. Det kan være tre børn, der forklædt som de tre vise mænd, går rundt fra dør til dør og synger en helligtrekongersvise for at få lidt skillinger. En af dem kan eventuelt bære en (jule)stjerne fastgjort på toppen af en stok. I det hele taget er Helligtrekonger rundt omkring forbundet med en lang række traditioner og skikke, men de historier må vente til en anden gang, for dette her handler jo om julen.


Friday 12 December 2014

Hadeord


Mange af os kender sikkert ord, som vi hader. Således hader jeg for eksempel ordet ”havskælv”. Det er blevet brugt en del i forbindelse med tsunamier, hvor havbunden skælvede. Det var altså vel at mærke jordbunden under havet der skælvede og ikke selve havet. Sagen er, at man skal have fast form for at kunne skælve. Derfor har jordskælv aldrig deres fokus (hypocentrum) dybere en 700 km. Jordskælv forekommer nemlig kun i den del af jordskorpen, der ikke er plastisk, men tilstrækkelig fast til at kunne ryste eller skælve. Når vand er frosset til fast is, kan det godt skælve. Således kan man have ”isskælv”, for eksempel i havis. Der forekommer også ”gletcherskælv”. Jordskælv er heller ikke begrænset til Jorden. Når meteorer rammer Månen kommer der eksempelvis ”måneskælv”. Der findes altså ganske vist andre skælv en jordskælv … men havskælv, ALDRIG, jeg skælver ved tanken. Det kan jeg godt, for jeg har en rimelig fast form, med tilstrækkelig faste meninger ;-)