Futurisme, nudisme og dadisme

Medens nudisme er noget der er moderne i nutiden, og futurisme er noget der forventes at blive moderne i fremtiden, hersker der nogen tvivl om hvorvidt dadisme overhovedet har været moderne engang i da- eller fortiden. Ja der hersker faktisk tvivl om, hvad dadisme overhovedet er.

Nogle læser det som ”dad is me”, det vil sige: ”farmand det er altså bare mig her!”. Det er muligvis en overfortolkning, og kræver en DNA-analyse før det kan bevises.

Det siges at nogle kunstkritikere karakteriserer dadisme som en form for surrealisme i lighed med, kubisme, fauvisme, orfisme og den slags. Hvis dadisme dog skulle have noget at gøre med orfisme, har det næppe noget med fortiden at gøre, da orfisme også betegnes som simultanisme.

Nogle kan måske huske helt tilbage til ”julekuppet” i Guinea i 2008. Lederen af den daværende militærjunta i den vestafrikanske stat Guinea, kaptajn Moussa Dadis Camara, proklamerede dengang, at han var den nye "præsident for republikken", med alle de elendigheder sådan noget normalt medfører.

Den kære Dadis gavn navn til en panafrikansk form for humanisme. Med juntaens kup fødtes ”dadismen”, en filosofi der handlede om dristighed og mod til øjeblikkeligt at sætte en stopper for europæernes og amerikanernes ulovlige udnyttelse af Afrikas naturrigdomme og utilbørlig vestlig indblanding i Afrikas problemer. 2008 lyder ikke særlig fortidigt.

Nej, må jeg i al beskedenhed foreslå, at vi kalder al datidens bras for fortisme? Hovsa, nej, det går heller ikke. På oldfransk betød ”fortisme” stærkeste – fra latin ”fortissimus”. Og hvordan får man så en violinist til at spille fortissimo? Ved at skrive „pp, espressivo“. (Den vits forstod jeg heller ikke ;-) ). Så er det sagt skrevet.

Tjener, giv mig lige en dobbelt espresso!