Verstehen Sie Spaß?

Jeg skrev et eller andet sted ”Vorhängeschloß” (hængelås), hvilket en eller anden rettede til ”Vorhängeschloss”, og det undrede mig naturligvis. Skulle den tyske retskrivning måske have ændret sig siden jeg gik i skole, hvilket naturligvis er ret længe siden.

Nærmere granskning viste, at jeg ikke har været opmærksom på en ændring i 1996 af den tyske retskrivning med hensyn til brugen af bogstavet ß (Eszett), et bogstav der i sin tid opstod ved en sammenskrivning af to gotiske s'er. Da jeg lærte tysk, det vil helt bestemt sige før 1996, var reglen, at der for ”dobbelt s” anvendes tegnet ß undtagen mellem to vokaler, hvoraf den første er kort. Nu kan det naturligvis undertiden være lidt vanskeligt for en udlænding at afgøre, hvornår en vokal er kort, men OK. Reglen efter 1996 indebærer, at ß bruges efter en lang vokal (eller en diftong), hvorimod ss bruges efter korte vokaler. Det indebærer for eksempel, at lås i ental hedder ”Schloss”, medens det i flertal hedder ”Schloße” på grund af ændringen i udtalen fra et kort o i ”Schloss” til et langt o i ”Schloße”. Så blev jeg så klog. Jeg kunne naturligvis bare have slået min (tyske) stavekontrol til, for den kender åbenbart reglerne, men man kan jo altid være bagklog. Før 1996 hed ”lad være” således ”Laß das!”. Efter 1996 hedder det nu ”Lass das!” … men det hedder da heldigvis stadigvæk ”Verstehen Sie Spaß?”. Jo tak, og så det laaaange ;-)

Da der ikke findes noget ord på tysk der begynder med dobbelt s eller Eszett, er der ikke behov for noget stort ß, og et sådant findes da heller ikke … men det var måske en idé at opfinde det ved næste tyske retskrivningsændring, så kan man vel altid bagefter findes noget at bruge det til. Ordnung muß sein … hovsa, stavekontrollen protesterer, det var en kort vokal, og så hedder det (naturligvis) ”Ordnung muss sein!”. Sådan er det altså bare.


PS: 

Hvis man absolut vil skrive Straße med store bogstaver, kan man skrive sådan her STRASZE.