Monday 24 February 2014

Skam


Jeg må med skam erkende, at jeg nu og da meget imod mine høje etiske principper kommer til at bruge bandeord. Dog ofte i ren og skær uvidenhed. Således vidste jeg skam ikke at ”skam” … i en sætning som for eksempel ”Således vidste jeg skam ikke …” var et bandeord. Det er en skam, at vi ikke altid tænker over, hvad vi dog siger. Her troede jeg, at jeg bare brugte et uskyldigt fyldord, som der jo er så mange af, for at holde samtalen gående, og så viser det sig, at skam tidligere blev brugt som en eufemisme for selveste fanden selv (som i ”skam i vold”). Hvis man siger ”det ved jeg skam ikke”, mener man altså åbenbart ”det ved jeg f.g.m. ikke (oh, skam og skændsel!).

Jeg skynder mig med at tilføje, at der ikke er noget ”skamivoldsk” ved at sidde på en skammel. Skammel har vi fået via oldhøjtysk ”scamal” fra middelalderlatin ”scamillus” eller ”scamellum”, afledt af ”scamnum”, der såmænd bare betød ”bænk”, og altså ikke noget at skamme sig over. Så er det sagt i al nedrighed.

Nu vil jeg for skams skyld prøve at afholde mig fra at sige ”Det ved jeg skam ikke!”, for det får mig bare til at skamme mig ;-)

Saturday 22 February 2014

Sankt Peters Stol


I dag, den 22. februar, er det ”Peters stol”. Det har åbenbart været en god dag for vejrvarsler. Her får du tre af dem. Det er skidt sommervarsel, hvis viben er kommet på Sankt Peters dag. Frost på denne nat (det vil sige natten til den 22. februar) varsler frost i op til 30 dage endnu. Som vejret er på denne dag, sådan vil det fortsætte med at være i 40 dage.

Nu skrev jeg på ”Sankt Peters dag”, men i middelalderen blev han faktisk fejret hele tre dage i løbet af kirkeåret, den 22/2 er blot én af disse tre. Der var knyttet megen folkelig overlevering til sankt Peter, herunder vejrvarsler, bønner og trylleformler.

Festen for Sankt Peters Stol blev fejret siden det fjerde århundrede af de kristne i Rom. Der henvises nok til den såkaldte Peters stol (Cathedra Petri), der befinder sig i Peterskirken i Rom eller til den bispestol, hvor man mener, at apostlen Peter sad som den første biskop. (Det vil vel strengt taget betyde ”Pavestolen”?).

Nu ligger det muligvis således, at den trone af træ, der ifølge traditionen blev brugt af Sankt Peter, nok i virkeligheden var en gave fra kejser Karl den Skaldede til pave Johannes VIII i året 875 efter vor tidsregning … men det er naturligvis en helt anden historie.

Hvorfor dagen er henlagt til den 22. februar ved jeg (endnu) ikke. For det hænger da vel ikke sammen med dommedagen. Her i 2014 falder dommedagen på den 22. februar (i dag altså), og et sted på nettet fandt jeg denne tyske beskrivelse af, hvad der sker i dag: ”Ein Erdbeben befreit den Fenriswolf und die Midgardschlange von ihren Fesseln, und dann geht es Odin und den anderen Göttern in Walhalla an den Kragen. So wird es zumindest auf der Grundlage der Wikinger-Mythologie im globalen Netz diskutiert.” Så er i advaret ;-)

Friday 14 February 2014

Valentin


Valentin blev halshugget den 14. februar, så det er en barsk historie, der ligger bag denne dag. Ja egentlig er historien en køn blanding af myter og ret få historiske kendsgerninger. Der var mange, der hed Valentin i det gamle Rom, så en del af dem blev naturlivis udråbt som helgener. Sådan ca. tre af dem fik den 14. februar som helgendag, så det er lidt af et problem, hvem vores Valentin egentlig var. Legenden går imidlertid, at den ”rigtige” Valentin blev halshugget i år 280. Men der gik jo nogle dage fra da, indtil pave Gelasius i år 496 efter vor tidsregning gjorde dagen til en helligdag opkaldt efter en vis romerske præst ved navn Valentin. Hvem han var er som sagt usikkert. Legenden fortæller, at da kejser Claudius II beordrede romerske soldater til ikke at gifte eller forlove sig, trodsede Valentin dette dekret og fortsatte med at vie unge soldater. Han blev som følge heraf arresteret, sat i fangenskab og senere henrettet ved halshugning den 14. februar. Den romerske-katolske kirke udnævnte ham efter hans død til helgen som Sankt Valentin … som sagt én ud af flere.

Egentlig betyder det vel heller ikke så meget, for budskabet må være: elsk hinanden, og vis det på en eller anden tydelig måde. Jeg ønsker hermed alle en fin Valentinsdag!

Monday 10 February 2014

Verstehen Sie Spaß?


Jeg skrev et eller andet sted ”Vorhängeschloß” (hængelås), hvilket en eller anden rettede til ”Vorhängeschloss”, og det undrede mig naturligvis. Skulle den tyske retskrivning måske have ændret sig siden jeg gik i skole, hvilket naturligvis er ret længe siden.

Nærmere granskning viste, at jeg ikke har været opmærksom på en ændring i 1996 af den tyske retskrivning med hensyn til brugen af bogstavet ß (Eszett), et bogstav der i sin tid opstod ved en sammenskrivning af to gotiske s'er. Da jeg lærte tysk, det vil helt bestemt sige før 1996, var reglen, at der for ”dobbelt s” anvendes tegnet ß undtagen mellem to vokaler, hvoraf den første er kort. Nu kan det naturligvis undertiden være lidt vanskeligt for en udlænding at afgøre, hvornår en vokal er kort, men OK. Reglen efter 1996 indebærer, at ß bruges efter en lang vokal (eller en diftong), hvorimod ss bruges efter korte vokaler. Det indebærer for eksempel, at lås i ental hedder ”Schloss”, medens det i flertal hedder ”Schloße” på grund af ændringen i udtalen fra et kort o i ”Schloss” til et langt o i ”Schloße”. Så blev jeg så klog. Jeg kunne naturligvis bare have slået min (tyske) stavekontrol til, for den kender åbenbart reglerne, men man kan jo altid være bagklog. Før 1996 hed ”lad være” således ”Laß das!”. Efter 1996 hedder det nu ”Lass das!” … men det hedder da heldigvis stadigvæk ”Verstehen Sie Spaß?”. Jo tak, og så det laaaange ;-)

Da der ikke findes noget ord på tysk der begynder med dobbelt s eller Eszett, er der ikke behov for noget stort ß, og et sådant findes da heller ikke … men det var måske en idé at opfinde det ved næste tyske retskrivningsændring, så kan man vel altid bagefter findes noget at bruge det til. Ordnung muß sein … hovsa, stavekontrollen protesterer, det var en kort vokal, og så hedder det (naturligvis) ”Ordnung muss sein!”. Sådan er det altså bare.


PS: 
Hvis man absolut vil skrive Straße med store bogstaver, kan man skrive sådan her STRASZE.

Sunday 9 February 2014

Februar


Februar er på mange måder en mærkelig måned. Først og fremmest er den kortere end alle de andre måneder. Det betyder at os der hver måned får det samme beløb i løn eller pension lidt lettere kan få pengene til at slå til i denne måned. Ifølge Den Danske Ordbog kommer navnet februar fra latin mensis februarius, det vil sige ”renselsesmåned”, af latin februare ”rense”, idet det hentyder til at man i det gamle Rom rensede sig før det kommende nytår. Det ligger nemlig sådan, at februar i sin tid var årets sidste måned. Året begyndte dengang med marts. Derfor blev september, oktober, november og december også syvende, ottende, niende og tiende måned.

Januar, marts, juni, juli og august er imidlertid opkaldt efter guder – eller kejsere, som jo også opfattede sig selv som guder. Det kan derfor findes mærkeligt, at resten af månederne skulle have en anden oprindelse.

Ifølge Wikipedia er februar imidlertid opkaldt efter Februus, etruskernes gud for underverdenen og for renselse. Etruskernes område nord for Rom var dengang et sumpet omrade kendt for malaria. Romerne regnede 23. februar for årets sidste dag, selv om måneden ikke var omme, og fejrede den dag til ære for Terminus, guden for grænsestene. Romerne knyttede også månedens navn til renselse, og den romerske gudinde Juno (der gav navn til juni) optrådte med tilnavnet Februa, Februata eller Februtis når hun optrådte i sit rensende aspekt. Hos romerne kan Februus være blevet til Febris, gudinden der beskyttede mod feber og malaria.

Måske burde vi derfor kalde februar for febermåneden? Et meget gammelt dansk navn for februar er dog ”Bliidemåned”, rimeligvis af blid i betydningen “lys”, et navn der kan skyldes dagenes tiltagende klarhed. Februar er også den måned, hvor vi fejrer kyndelmisse, lysets fest, lysmesse eller Mariæ renselsesdag, og så er vi – forbavsende nok - tilbage ved renselsen.

Noget der stadig ikke er klart, er dog hvorfor februar er kortere end alle de andre. Her er et par teorier, for man ved faktisk ikke hvorfor. En udbredt, men sandsynligvis forkert forklaring stammer fra munken Johannes de Sacrobosco, der i De Anni Ratione fra 1235 kritiserede den julianske kalender og her fremkom med en fortælling om at februar oprindelig havde 29 dage, men at kejser Augustus overførte en dag fra februar til august, således at denne måned i lighed med juli, der var opkaldt efter Julius Cæsar, fik 31 dage. Ak ja, jalousi har vel altid været en vigtig drivkraft. En mere troværdig forklaring involverer den romerske sagnkonge Numa Pompilius, som efter traditionen indførte månederne januar og februar efter at vinteren tidligere havde været en periode uden måneder - der var altså åbenbart ikke flere dage til overs til februar, men så kunne januar vel godt have nøjedes med 30 dage eller hvad ;-)

Meget apropos hed februar i øvrigt på oldengelsk Solmonath, hvilket betyder muddermåneden , og med de regn- og oversvømmelsesproblemer, de for øjeblikket har i den sydlige del af England er det vel (desværre) meget passende.

Monday 3 February 2014

tur


Jeg har lige været en lille tur i Schweiz med en tur/retur flybillet. Jeg havde ingen utur på turen. Jeg havde ingen utur på udturen og ingen utur på hjemturen, så jeg havde faktisk tur hele vejen. Til at få tiden til at gå på en god måde undervejs, læste jeg en svensk krimi af Camilla Läckerberg – på svensk altså. Så er man i godt selskab. Der stor et sted ”jag har väl haft tur”, hvilket for eventuelt uindviede i det kongelige svenske sprog betyder ”jeg har nok været heldig”. Det mindede mig så om de to gode udtryk vi har fået fra svensk, at have tur og at have utur. På svensk ”tur” og ”otur”. Jeg har det indtryk, at rigtig mange tror, at utur i betydningen uheld staves ”udtur”, men det er altså ikke tilfældet. (Det hedder da heller ikke at have udheld, ikke engang selv om man spiller på udebane) Nu ser eller hører jeg ikke ret meget sportsnyheder. Det er vist navnlig sportsjournalister der bruger udtrykkene utur og tur, men i kortspil ved jeg da af erfaring, at man også kan have utur. At sige at man har tur, når man mener, at man er heldig, er derimod vist ikke særlig udbredt. Men tur er altså bare det modsatte af utur, så enkelt er det.

For en ordens skyld skal jeg måske lige nævne, at udtur på svensk normalt hedder ”utresa”eller ”ditresa”, hvis nogen skulle ønske at rejse did, men det bliver så en anden historie.

Og så er Uttur vist en landsby et eller andet sted i Indien, men der har jeg nu (endnu) aldrig været. Man kan ikke have tur hver gang ;-)