Friday 29 November 2013

Fra io til udråbs- og spørgsmålstegn


Blandt andet ifølge Wikipedia skrev de gamle romere "IO" i slutningen af en sætning, når de ville markere et udbrud af henrykkelse. I middelalderen besluttede man at skrive i og o oven på hinanden, for at undgå forveksling med den latinske endelse "-io". Med bogtrykkets opfindelse i det 15. århundrede blev ”!” til udråbstegnet, som det ses i dag. Men det blev først almindelig i det 18. århundrede, og først i 1970 optræder det som en fast placeret tast på skrivemaskinen.

Man gjorde det samme med spørgsmålstegnet, der før var blevet stavet "qo" (forkortelse for "questio", der betyder spørgsmål). Et q oven på et o og senere ? Blev til vores spørgsmålstegn.

I forbindelse med elektronisk post og SMS har nogle forsøgt at indføre et sarkasmetegn og et ironitegn. Desværre findes de endnu ikke på mit tastatur. Det kunne ganske givet være en nyttig udvidelse.


Hovsa, nu glemte jeg helt ”interobang”, der er en kombination af et udråbstegn og et spørgsmålstegn for at gøre forvirringen komplet ;) . Det bruges i sætninger som, ”Hvad gjorde han ?!?!?!”


Sunday 24 November 2013

En køn en


Skal man bruge danske eller latinske udtryk, når man snakker grammatik. Det er vel nok et tilbagevendende spørgsmål … og problem. Tag nu for eksempel navneordenes køn. På dansk er der to (grammatiske) køn, nemlig intetkøn og fællesskøn. Når vi skal til at lære fremmedsprog støder vi så ind i femininum, maskulinum og neutrum. Det betyder hunkøn, hankøn og intetkøn, og er sådan set ligetil, men hvad med den anden vej? Jo intetkøn er da neutrum, men hvad gør du med fællesskøn? Tysk, engelsk, fransk og latin har ganske vist ikke noget fællesskøn, men alligevel. Har du måske nogen sinde i skolen lært et anden grammatisk udtryk for fællesskøn. Strengt taget hedder det vist nok ”utrum”. Det er i hvert fald et latinsk ord (”uter” betyder ”den ene eller den anden”, i modsætning til neuter, ne + uter, der hverken er det ene eller det andet), og på svensk kalder de rask væk deres fælleskøn for utrum (første gang jeg så det, troede jeg, at de talte om ”uderum” ;) ). Og når tyskere lærer dansk, jo det sker da, så får de at vide, at: ”Es gibt keine Maskulina und keine Feminina, sondern lediglich das Utrum, eine Art gemeinsame Form der beiden Geschlechter sowie das Neutrum.” Jo, da! Så fik vi også lært, at der er noget der hedder ”utrum”. På engelsk taler de i øvrigt om ”common gender” som de forkorter til c (f for feminimum/female, m for maskulinum/male, n for neutrum/neuter – og altså c for utrum).

Nu ved vi så, at ”det-ord” er neutrum og ”den-ord” er utrum … det er ganske vist :)

Uter est insanior horem? (vist nok et citat fra Quintus Horatius Flaccus (også kendt som Horatius) … men jeg kan under ingen omstændigheder anbefale Google-oversættelsen, der siger ”Hvilket er sindssyg Horem”).

Tuesday 19 November 2013

Det gode og det onde


Valgte du nu det gode eller det onde i går. For et halvt hundrede år siden skrev jeg en lille afhandling om forskellen på moral og etik. Side op og side ned, og dog kan jeg ikke huske et ord af det hele, men det må vel på en eller anden måde have drejet sig om godt og ondt. Der er vist ikke megen etik i dagens politik, men masser af moral, for moral er navnlig hvad ANDRE anser for godt eller ondt.

Min egen holdning fik jeg vist kogt ned til det væsentlige her til morgen, da jeg vågnede og tænkte: ”Jeg har det godt i dag, for det gør ikke ondt nogen steder!”

Sunday 10 November 2013

Sort, sortere, …


At sortere er egentlig at vinde i lotteriet. Det latinske ord ”sors” betyder lod, sådan ét som man bruger i et lotteri. ”Sortiri” var at ”få som lod”, på italiensk er ”sortire” at ”blive udtrukket”. Og det er vel ofte det vi gør, når vi sorterer, at skille os af med det vi ikke vil have og beholde det vi finder brugbart. Ofte sorterer vi blot i to klasser, det gode og det onde, det sorte og det hvide, højre og venstre, mænd og kvinder. Men sådan er virkeligheden jo ikke indrettet. Når vi sorterer på den måde, bliver der ofte noget tilovers, som vi må lægge ”til side i en bunke for sig selv”. Selv når det gælder hankøn og hunkøn. I Tyskland har de netop, meget fornuftigt, indført en ny kategori på fødselsattester og identitetskort – et kryds, der angiver at personen hverken er mest hankøn eller mest hunkøn. På spørgeskemaer har man også ofte de tre valgmuligheder ”Ja”, ”Nej”, ”Ved ikke”.

Det fik mig til at tænke, at franskmændene måske har fundet det helt rigtige ord for at sortere, nemlig ”trier”. Det må da vel have noget at gøre med at dele ting og folk i tre klasser. Men franskmændene er faktisk ikke bedre end vi andre (apropos inddelingen i ”danskere” og ”ikke-danskere”). ”Trier” kommer af at vælge, at udvælge, at fraskille, at si noget fra. Meningen er således stort set det samme, nemlig at frasortere det man ikke synes om. (Etymologien er lidt lang og speget, men for eksempel var den urgermanske rod muligvis ”teraną”, der betød sådan noget som at sønderrive eller rive fra hinanden, jævnfør engelsk ”tear”)

Når man forlader en fransk teatersal, skal man i øvrigt UD, der hvor der står ”Sortie”. Og hvad kan vi så lære af det?

Friday 8 November 2013

Mærkelige møbler


Sludrechatollet sagde: Lad os med det samme borde færgen og bænke os ved et par borde. Vi vil ikke skuffe kaptajnen ved at skabe uro hos besætningen. Ombord kan vi så hylde vores formand for hans utrættelige indsats for at bokse tingene på plads i forbindelse med al den uret, der er gjort. Ham kan vi nemlig altid stole på, når møblerne falder fra hinanden.