Thursday 19 September 2013

Dum i storetåen?

Med alderen kan man vel godt blive lidt tumpet, men derfor er jeg vel ikke nødvendigvis dum i nakken, det kunne da efter min beskedne mening lige så godt være i storetåen, eller et andet sted hvor gigten eller forkalkningen har slået til. I Amerika taler man (ud over bottlenecks) i øvrigt også om ”buttnecks”. Det er personer med en fed hals (neck) og en fed … æh, nedre del af ryggen (butt). Nogle mener, at dette amerikanske udtryk for ca. 20 år siden gav anledning til det danske udtryk ”båtnakke”, som altså til jeres information også er en person, der virker dum eller irriterende, dvs. er dum i nakken. Nu er min hals ikke særlig fed, og jeg synes da heller ikke at jeg er særlig bred over, æh, den bagerste del af hoften. Men se min højre storetå, det er en helt anden sag … det er i det hele taget en dum storetå.

No comments:

Post a Comment