Navnedag

Skikken med at fejre ens navnedag er for længst gået i glemmebogen i Danmark. Min navnedag er for eksempel den 29. juli. Navnet Ole er afledt af Oluf, Olaf eller Olav. Olav den Hellige døde den 29. juli i Slaget ved Stiklestad, og dagen fejres i nutiden stadig som folkefester i Norge og på Færøerne. Den 29. juli er Olavs og dermed Oles navnedag.

En persons navnedag er den dag som ifølge almanakken er tilegnet personens fornavn. De tidlige navnedage var hovedsagelig knyttet til en liste over helgener og martyrer, som altså for eksempel Olav den Hellige, og navnedagene blev oprindeligt fejret mere til deres ære end til en særskilt person. Tag for eksempel Mortensdag, den 11. november, i øvrigt også kaldet 'Martini' (hvad med en ”dry martini” ?)

Idag, den 5. april, er det Irenes navnedag. Irene var oprindeligt navnet på en martyr fra Thessaloniki i Grækenland. Det græske ord irene (ειρήνη) betyder fred. Så lad os håbe at dagen i dag bringer lidt mere fred i denne verden.

Nu skal man passe lidt på med at bruge almanakken til at finde navne til ens børn. Således hørte jeg engang om en congoleser, der her Fetnat. Hans mor havde kigget i almanakken for at finde navnedagsnavnet. I almanakken for dagen, hvor drengen blev født, stod der ”Fêt.nat”, hvilket i parentes bemærket stod for ”fête nationale”, altså ”nationaldag”. Ak ja, sådan misforstås så meget.