Thursday 25 April 2013

Mal bare byen rød

Det siges at være sjovt at male byen rød en gang imellem. På internettet (ordforklaring.dk) kan man finde denne forklaring på, hvorfor det hedder at male byen rød.


Det var et gammelt socialdemokratisk slogan fra dengang socialdemokraterne stadig var "røde". Slogannet var en opfordring til at skaffe nye medlemmer til partiet og dermed "male byen rød".
Oprindeligt havde slogannet dog en dobbeltbetydning. Det var forfattet af malermester Møller, der havde en vis evne til at finde på fængende sloganner, se også ”Den der kommer først til Møller får først malet”. I malermesterens hjemby Ikast, var der nemlig ingen, der var i tvivl om, hvem de skulle gå til, hvis de ville have malet byen rød (eller en hvilken som helst anden farve).


Og den (ord)forklaring lyder måske rimeligt nok, men i virkeligheden går udtrykket længere tilbage, og har vi fået det fra England. Da et lystigt jagtselskab engang i 1837 fejrede dagens udbytte, malede den kraftigt berusede tredje markise af Waterford bogstaveligt talt flere bygninger i gaden High Street i byen Melton Mowbray røde … og således kom det åbenbart på mode ”to paint the town red”.

Jo, det er ganske vist!

No comments:

Post a Comment