Jeg har lige ligget på sygehuset.
Sygehus er et godt dansk, nordisk og germansk ord, der siger det
hele. Når man i gamle dage var fattig, kom man på fattighuset. Når
man nu er syg, kommer man på sygehuset, sådan bare. Hvis man både
er fattig og syg og bor i USA, havner man dog i rendestenen eller en
anden genvej til kirkegården. I USA har de nemlig frihed – frihed
til at gå i hundene. Med et godt ord som sygehus, hvad skal vi så
med ord som hospital, klinik, infirmeri og lazaret?
Og dog har ordet hospital en vis
fordel. Man kan lave et udsagnsord af det, nemlig ”hospitalisere”.
I sidste uge blev jeg hospitaliseret, det vil sige indlagt på
hospitalet. Prøv det med sygehusere, nej det går vist ikke
rigtigt. Med hospitalisere dannes navneordet hospitalisering. Nu vil
jeg så lade sygekassen betale for min hospitalisering. Godt ord
igen.
Jeg plejer egentlig at prale med at min
allerførste hospitalisering, skete da jeg var 69 år gammel, men når
jeg tænker mig rigtigt grundigt om, erindrer jeg en kold og frysende
decemberdag, da jeg var rekrut og vågnede op med en forfærdelig
halsbetændelse med hvide pletter på mandlerne og alt hvad dertil
hører. Vi skulle den dag på skydebanen og ligge og skyde til måls
på den frosne og snedækkede jord, hvilket jeg ikke mente var godt
for helbredet, når man har halsbetændelse. På trods af at jeg
dagen efter skulle have været på juleorlov, måtte jeg pænt traske
hen på infirmeriet for at melde mig syg. Der røg den juleorlov.
Infirmeri har vi fået fra fransk infirmerie, der faktisk
betyder 'sygehus', det er afledt af latin infirmus,
der betyder 'svag'. Og svag det var vel nok, hvad jeg var. Så
helt strengt taget var den tur på infirmeriet måske også en
hospitalisering – eller hvad? Under andre omstændigheder ville jeg
bare have meldt mig syg på min arbejdsplads (med en passende
lægeerklæring naturligvis.
Hospital var i øvrigt et sted, hvor
man var velkommen, hvor der var gæstfrihed. Vi genkender det samme
ord i det engelske ord hospitality (gæstfrihed) og i (youth)
hostel (ungdomsherberg/vandrehjem). Engang i middelalderen
ændrede hospital langsomt betydning fra at være et sted hvor
værdigt trængende kunne søge ly til specielt at være et sted hvor
syge kunne finde omsorg. Hvis vi går endnu længere tilbage i det
indoeuropæiske var der tale om fremmede gæster. Det senere
latinske hostis betød således både fremmed og krigsfjende.
Man har vel altid været bange for det fremmede, det ukendte, og ikke
mindst de fremmede. Vi genkender dette hostis i det engelske
ord hostile (fjendtlig).
Klinik
har vi derimod fra det græske ord klinikos
(κλινικός), som er noget der har med senge at gøre, nemlig
afledt af kline
(κλίνη) 'seng, leje' (også sygeleje). På en klinik er man
altså sengeliggende.
Lazaret
har vi så fra italiensk lazzaretto,
afledt af lazzaro 'syg, fattig person'. Ordet henviser til den syge
Lazarus, der er nævnt i Biblen. Mon ikke man efterhånden er gået
over til at kalde feltlazaretter for felthospitaler? Med alle de
krige og uroligheder, der stadig er flere steder i verden, er der
desværre stadig stort behov for transportable felthospitaler.
Fransk, engelsk, græsk eller
italiensk? Nej giv mig bare et godt danskklingende sygehus. Eller for
den sags skyld sjukhus, sykehus, sjukehus, sjúkrahús, Krankenhaus
eller ziekenhuis. Lad os dog bare husere!