Nederlandsk i Sydamerika m.m.

Mange går sikkert rundt med den ide, at på det sydamerikanske fastland taler man spansk, bortset fra i Brasilien, hvor man taler portugisisk, og så findes der vel også nogle indianerstammer, som taler deres eget sprog, men det er så det. De fleste glemmer sikkert det nordøstlige hjørne, som man i min skoletid kaldte Guyana, dengang opdelt i Britisk Guyana, Fransk Guyana og Hollandsk Guyana. Britisk Guyana er i mellemtiden blevet selvstændigt som Co-operative Republic of Guyana med engelsk som officielt sprog. Fransk Guyana er et oversøisk fransk territorium med fransk som officielt sprog. Hollandsk eller rettere sagt Nederlandsk Guyana blev selvstændigt i 1975 og hedder nu Republiek Suriname. På dansk kaldes det nok ofte ved dets tidligere engelske navn Surinam, men jeg skal her tillade mig at kalde det Suriname, således som dets indbyggere selv gør.

Nederlandsk er det eneste officielle sprog i Suriname. Over 60 procent af den ca. halve million indbyggere har nederlandsk som modersmål og de fleste af resten taler det som deres andetsprog. Suriname er sammen med Nederland og det belgiske Flandern medlem af den Nederlandske Sprogunion (De Nederlandse Taalunie). I denne sprogunion har man samme skriftsprog, nederlandsk, med en fælles retskrivningsordbog.

For fuldstændighedens skyld skal jeg lige bringe et kort over de vigtigste områder i verden, hvor der tales nederlandsk.

Afrikaans er angivet som et nederlandsk dattersprog. Afrikaans er en videreudvikling af nederlandsk, som det blev talt af bønder i 1600-tallets Nederland. Det kan i øvrigt bemærkes, at der i det nordvestlige hjørne af Frankrig tales en nederlandsk eller flamsk dialekt som kaldes vestflamsk (west-vlaams).