Wednesday 12 December 2012

Brodne brudfliser


Det kan næppe overraske, at brudfliser hedder brotfliser på færøsk. Google oversatte disse færøske brotfliser for mig til overtrædelsesfliser, da jeg havde brudt min regel med at slå den der automatiske oversættelsesfunktion fra ved min læsning af færøske nyheder. At brot kan blive til overtrædelse kan jeg sådan set godt forstå, for brot er et ord, som jeg ofte støder på i svenske krimier. Det svenske ord brott betyder nemlig (ud over brud) overtrædelse eller forbrydelse, altså det med, at man bryder eller overtræder loven. Måske skulle jeg foreslå Google at gå en omvej ad tysk og kalde dem brødfliser. Google giv os hver dag vores daglige grød.

Må jeg råde dig til at træde varsomt, når du træder over brudfliser ;)

No comments:

Post a Comment