Wednesday 3 October 2012

Hillemænd dog

Ja hille den da. Hille betyder hellig, og hillemænd er derfor de hellige mænd. Hellefisken er ikke i sig selv hellig, men en fisk, der måtte spises i den hellige fastetid. Det er såmænd det. Ja og de mænd, som der hentydes til, når man siger ”såmænd”, var nok også ”hellige mænd”. Og så er ”hellig” i øvrigt afledt af hel i betydningen uskadet eller sund. En hellig mand er en hel mand, en mand med en sund sjæl, hans legeme skal jeg ikke udtale mig om. Hvor er de hellige kvinder dog blevet af?

Helle for at være god til at skrive. Helle har noget at gøre med at hellige sig noget, at forbeholde sig det. Der har man et fristed. Det er delvis derfor der står heller, hvor man går over vejen. Helle var i den betydning et nyt ord foreslået i dagbladet Politiken i 1902 efter helle som 'fristed', men vel også med tanke på ”helle”, et gammelt nordisk ord, der betyder 'glat, flad sten'. På sådan nogle flade sten skrev man helleristninger. Helleristninger var nok snarere magiske end hellige, og selv om de måske nok havde en vis religiøs betydning, har de ikke noget med ordet hellig at gøre.

Hillerød er heller ikke noget helligt (fri)sted. Byen har et hyldetræ i sit byvåben, men forstavelsen hille stammer dog nok snarere fra mandsnavnet Hilde. Rød vil sige ”rydning”. Fra tiden hvor Nordsjælland for en stor del var skov, er der mange stednavne med endelsen rød i betydningen rydning. (Allerød, Birkerød, Lillerød og så videre). Hillerød betyder derfor, at her ryddede Hilde skov engang i den ældre middelalder, på et ikke nærmere fastsat tidspunkt. (Nuvel man kunne måske teoretisk set have ryddet hyld).

Anderledes er det med Hildesheim i Tyskland. Det var ikke her, at Hilde hørte hjemme, for Hildesheim ligger hvor den gamle øst-vestlige handelsvej, Hellweg, krydser floden Innerste. Hellweg er mærkeligt nok ikke en hellig vej. Spørgsmålet er blot, om det nu var en lys vej, gennem lysninger i skovene, fra nedertysk ”helwech” (det tyske ”hell” betyder lys), eller om det var en gammel saltvej? Fra det keltiske ord ”hal”, der betød salt. Halit bruges i øvrigt stadig som fagudtryk for stensalt (køkkensalt). Det der med etymologi er ikke altid lige let, og somme tider når man kun til en halv løsning.

Helledusseda hed tidligere såmænd også ”helledud”, som er en omdannelse af ”hellige gud”
… og helledusseda, vi kommer langvejs fra …

No comments:

Post a Comment