Så forstår man måske bedre hvorfor
det engelske ord ”born” betyder både ”båret” og ”født”.
”Born” er i øvrigt også den norske flertalsform af barn, det
vil altså sige lig med børn. Inden jeg går videre må jeg vel
hellere indrømme at barsel, når vi sammenligner med svensk, hvor
det hedder barsöl, nok snarere hentyder
til det (øl)gilde der holdes ved et barns fødsel svarende til
gravøl ved begravelser, end til selve fødslen, men ordet vedrører
dog stadig barn/børn og dermed bære.
Og nu må jeg hellere gebærde mig
rigtigt, altså bære mig rigtigt ad. Forstavelse ge- er ret udbredt
i tyske og nederlandske udsagnsord, nemlig i deres korte tillægsform.
På tysk dannes kort tillægsform ved regelmæssige udsagnsord af: ge
+ stammen + t. Forstavelsen er dog ikke ukendt på dansk. Jævnfør
gehør, gelassen, gemyse, gebis, gebommerlig, gevaldig, gebyr og
altså også gebærde.
Her er nogle andre germanske ord for
fødsel eller barsel: tysk ”Geburt”, nederlandsk ”geboorte”,
oldengelsk
”gebyrd” og moderne
engelsk ”birth” (endelsen -th siges at beskrive en proces
– noget a la ved barslen bæres du ind i denne verden – ”death”
er åbenbart også en proces, det der foregår inden man skal bæres
herfra – fra barsöl til gravøl). Heraf følger naturligvis
”Geburtstag”, ”geboortedag” og ”birthday” for fødselsdag.
Da det gotiske ord for fødsel var ”gabaurþs” er jeg da ikke
hundrede procent overbevist om, at det norske ”gebursdag” skulle
komme fra det tyske ”Geburtstag”. Det kunne vel også have en
gammel skandinavisk rod. Bær over med mig; og lad det nu være mit
gætteri. Nu skal jeg jo ikke blande mig i nordmændenes sprog, men
som udenforstående kan jeg da ikke se noget forkert i at de dropper
deres ”ge-”, så det for eksempel mere ligner det engelske
”birthday” (og ser mindre tysk ud), hvis de da ikke, som mange
nordmænd gør, foretrækker at kalde det fødselsdag.
Om ikke andet ville dette gøre det lidt lettere
for danskere og svenskere at forstå, hvad det drejer sig om.
For fuldstændighedens skyld skal jeg
nævne, at fødselsdag på svensk hedder ”födelsedag”.
Födelsedagen är dagen man firar dig som en gåva
till resten av världen. Og ja, hvis 90% af danskerne om 20 år
skriver bærsdag i stedet for fødselsdag, må Dansk Sprognævn
erkende at sådan hedder det altså, og så er det herefter korrekt
at skrive ”bærsdag” uanset al mulig etymologi jeg og andre kan
komme med som modargument. Det er brugerne af sproget, der bestemmer
hvad ord skal hedde og betyde. Brugeren er konge. Sådan er det bare! - Og det er da til at bære ;)
No comments:
Post a Comment