Isnende

Når man i dette uudholdelige varme sommervejr står i Sverige og vil læskes med en is, skal man bede om ”glass”. Ja det lyder måske mærkeligt for glas er da ellers noget vi danskere med fornøjelse drikker af. Ved nærmere eftertanke er der imidlertid en direkte forbindelse til et køligt dansk ord, nemlig ”gletsjer”. Gletsjer har vi fået fra det tyske Gletscher via fransk glacier fra middelalderlatin glaciarum, der kommer af glacia, det vil sige 'is'. På moderne fransk hedder sådan en lækker kold is i øvrigt også glace (der udtales som glas).

På svensk hedder en gletsjer en glaciär, og det er sådan set pudsigt, for når det drejer sig om den slags is, der stammer fra sne, kan svenskerne nok bruge ordet is, som for eksempel i ”istapp” (der er sådan en der hænger ned fra tagrenden i tøvejr - kan i huske dengang det var vinter?). Et svensk dialektord for istap er ”ickel” og dette ord er i familie med det islandske ord for gletsjer, nemlig ”jökul”. Islændingene har det fra oldnordisk jǫkull, som er diminutiv af oldnordisk jaki, der betyder et lille stykke is.

På norsk bokmål ved de nok hvad is er, for der hedder en gletsjer en isbre. Det gør det da for øvrigt også på nynorsk, hvor man dog også kan bruge ordet jøkul. På dansk kan man også kalde det en bræ, efter det norske bre, oprindelsen til dette ord er i øvrigt uvis.

Med is er det nemmere for det har vi fra oldnordisk íss, på tysk er det blevet til Eis og på engelsk til ice. Nogle mener den oprindelige betydning var noget med at flyde (hurtigt). På islandsk betyder ”eisa” vist nok at bevæge sig hurtigt, som i ”ganga eisanda”, der er hvad et skib gør, når det farer over bølgen blå.

Ja det køler lækkert at tænke på den slags her i sommervarmen ;)