Sunday 29 July 2012

Wymysørisk

Der findes nok omkring 7000 forskellige sprog i verden. Omkring 800 af disse sprog vil sandsynlig uddø i løbet af de næste 20 år, fordi de nu kun tales af gamle mennesker, og ikke af deres børn. Et af disse sprog er et vestgermansk sprog der tales i byen Wilamowice i den sydlige del af Polen, hvor man har talt det i omkrig 700 år. Der er lidt uenighed om, hvad det er for et sprog, og hvad dets oprindelse er, men det er under alle omstændigheder i familie med tysk og nederlandsk.



Jeg ved ikke om sproget har noget mere eller mindre officielt dansk navn, ellers skal jeg her tillade mig at døbe det wymysørisk (efter norsk og færøsk forbillede), selv kalder de det Wymysiöeryś. På tysk kaldes det Wilmesaurisch og på engelsk Vilamovian, Wilamowicean eller Wymysojer. På polsk kaldes det wilamowicki. Det tales for øjeblikket af omkring 70 mennesker. Wymysørisk er ikke et af Polens 15 anerkendte minoritetssprog – med mindre man altså betragter det som en tysk dialekt.
Her er en lille smagsprøve i stil med ”sov sødt barnlille”:
Śłöf maj büwła fest!
Skumma fremdy gest,
Skumma müma ana fetyn,
S'brennia nysła ana epułn,
Śłöf dy Jasiu fest!
Eller foretrækker du Fadervor (så slipper jeg for at skulle oversætte):
Ynzer Foter, dü byst ym hymuł,
Daj noma zuł zajn gywajt;
Daj Kyngrajch zuł dö kuma;
Daj wyła zuł zajn ym hymuł an uf der aot;
dos ynzer gywynłichys brut gao yns haojt;
an fercaj yns ynzer siułda,
wi wir aoj fercajn y ynzyn siułdigia;
ny łat yns cyn zynda;
zunder kaonst yns reta fum nistgüta.
[Do Dajs ej z Kyngrajch an dy maocht, ans łaowa uf inda.]
Amen”


Dem der taler wymysørisk hævder, at de stammer fra nederlandske kolonister. Da sproget var på sit højeste taltes det af omkring 2000 mennesker. Byen Wilamowice blev grundlagt i det 13. århundrede af en vis Willem, der ankom med en gruppe mennesker vestfra og af den polske fyrste havde fået lov til at slå sig ned i området. Selv om nogle forskere mener at indbyggerne i Wilamowice nedstammer fra tyske, nederlandske og skotske nybyggere, mener de altså selv helt bestemt at de stammer fra det nederlandske sprogområde altså Nederlandene og/eller Flandern, og de anser helt bestemt ikke sig selv som nedstammende fra tyskere. Wymysoj, det wymysøriske navn på deres by, betyder Willems øje, og dette blev så senere til Wilamowice på polsk. Det virker som om sproget er afledt af det tolvte århundredes middelhøjtysk, med kraftig indflydelse fra nedertysk, nederlandsk, frisisk, polsk og oldengelsk.
I middelalderen var Wilamowice ret velstående, hvilket bidrog til at de kunne bevare deres særpræg, da de helt frem til den første verdenskrig først og fremmest giftede sig med lokale, blandt andet for at bevare byens rigdomme for sig selv (eget folk først).
Da det sydlige Polen omkring 1900 hørte under Østrig skete der en vis fortyskning, hvor man prøvede at bilde indbyggerne ind, at de var tyskere. Fortyskningen blev endnu mere aggressiv under det nazityske herredømme og under den anden verdenskrig fik indbyggerne mulighed for at registrer sig som tyskere. Det gjorde omkring 80%, fordi det gav dem ekstra rettigheder. Efter krigen blev disse mennesker naturligvis anklaget for kollaboration. Det kommunistiske styre forbød brugen af wymysørisk, men derudover besluttede indbyggerne åbenbart kollektivt ikke længere at tale wymysørisk, for at vise sig loyale mod Polen. Efter 1956 kunne man atter frit tale wymysørisk, men da var det for sent, for ingen børn havde lært sproget i mellemtiden.

Saturday 28 July 2012

Sodavand

Sodavand er ikke det rene vand, men gerne noget ækelt noget med farvestoffer, smagsstoffer og ikke mindst masser af sukker, der hverken er godt for min sukkersyge eller min vægt – og så bruser det i næsen. Det siges at være opfundet af en englænder i 1772, da han fandt en metode til at opløse kuldioxid (CO2) i vand. Denne proces omfattede oprindeligt tilsætning af soda (NaHCO3), deraf navnet. Når CO2 opløses i vand dannes der spontant kulsyre (H2CO3) og det er denne kulsyre, der får vandet til at bruse (de der små gasbobler, du ved nok) – i en række lande kalder man derfor også den slags vand for noget der betyder vand med gas (aqua con gas og så videre).

Svenskerne begyndte at drikke sodavand før os, og fra Sverige fik vi citronsodavand og rød sodavand, som i Danmark blev kaldt svensk sodavand. For at adskille en ny, farveløs vand med brus, men uden smag fra den svenske sodavand, kaldte man den danskvand. En gang bestilte jeg i København en dansk vand til fru Nielsen, og tjeneren spurgte høfligt, om denne her danskvand gerne måtte være svensk. Nuvel, Ramlösa tappes vel stadig i Ramlösa i Skåne, men mærket ejes da af Carlsberg, så lidt dansk er vandet da vel? Danskvanden fik sit navn i 1930′erne. I mine unge dage blev det også kaldt for apollinaris efter navnet på en mineralsk kilde nær Bonn i Tyskland, der var valfartskilde for den hellige Apollinaris.

Det oprindelige sodavand var altså blot kulsyreholdigt vand uden smag eller farve. Og i denne form kaldes det på mange sprog blot for ”soda”, i hvert fald når man fortynder stærke drikke så man for eksempel får gin med soda, whiskey med soda, vodka med soda og så videre. Dette gælder for eksempel også på græsk, hvor soda (σόδα) både er noget man bruger i vaskerummet og til at drikke. Det er da rart at se, at grækerne også somme tider låner et ord, vi er jo vandt til at det er omvendt. Jeg har i øvrigt aktid fundet det pudsigt, at grækerne kalder mineralvand for metalliko nero (μεταλλικό νερό). Det er ikke fordi der er metaller i vandet, men fordi mineral på græsk hedder metallevma (μετάλλευμα).

På tysk og engelsk må man gerne kalde ”Sprudelwasser” og ”sparkling water” for henholdsvis ”Sodawasser” og ”soda water”, men det er så vidt jeg har kunnet skønne fra mine mange ture i Tyskland og England absolut ikke almindeligt. Ja på afrikaans hedder det da i øvrigt også ”sodawater” (stadigvæk). I USA var udtrykket ”soda water” gængs helt frem til anden verdenskrig, og denne drik var særdeles populær i USA i begyndelsen af 1800-tallet.
Farveløst flaskevand uden brus kaldes på tysk og engelsk stille vand (henholdsvis ”stilles Wasser” og ”still water”). I har sikkert for længst regnet ud, at det er den slags vand jeg foretrækker at drikke. En tysk tjener bragte mig engang den ”stilles Wasser” jeg havde bestilt, og holdt flasken op til øret, hvorpå han med et smil sagde, den siger ikke noget! Stille vand passer til en stille person som mig. Det stille vand har den dybe grund.

Thursday 26 July 2012

Mobning

Jeg blev heldigvis ikke mobbet som barn. Dengang var der nemlig slet ikke noget der hed ”at mobbe” - på dansk i hvert fald. Ordet kom først ind i dansk i 1972 eller deromkring fra det engelske mob. Selve ordet går dog tilbage til det latinske udtryk ”mobile vulgus”, det vil nærmest sige pøblen. Ja egentlig betyder ”mobile vulgus” sådan noget i retning af ''letbevægelig skare”, for mobning kan vel stadig bedst beskrives som gruppevold (og vulgært er det helt bestemt også). Pøbel kommer fra latin populus, og det har vi fået via fransk peuple, men vi kender det jo også fra det engelske people, for slet ikke at tale om det populære ord populært. Og så er det i øvrigt ret sandsynligt at vi fik ordet via tysk, hvor ordet Pöbel allerede blev anvendt i middelalderen om mindre kultiverede mennesker. Jeg tror dog nok, at den franske revolution i 1789 i høj grad har påvirket vores brug af ordet pøbel, og herunder begrebet pøbelvælde, der i øvrigt på engelsk hedder ”mob rule”.

Pøbel hed på oldgræsk oklos (όχλος) og deraf har vi fået fremmedordet oklokrati, som altså betyder pøbelvælde. Ja ordet forekom nu ikke i min gamle slidte røde fremmedordbog fra 1974, men det er da med i Gyldendals Åbne Encyklopædi. Det er dannet på samme måde som demokrati, hvor det er folket (demos - δῆμος) der styrer. Kratos (κράτος) betyder egentlig magt, og det er således et spørgsmål om hvem der besidder magten. Der er flere af den slags ord, der ender på -krati, for eksempel teokrati, autokrati (enevælde), teknokrati, oligokrati (ca. mindretalstyre) og så videre.

Navneordet vælde betyder i øvrigt også magt. Det kommer fra oldnordisk veldi 'magt, magtområde', middelnedertysk/plattysk (ge)welde. Det er i familie med ordet 'vold', jævnfør gruppevold.

Navneordet en mob anvendes åbenbart ikke længere pa dansk, men er da tidligere blevet anvendt af for eksempel Drachmann og Brandes. Det har åbenbart overlevet på norsk (bokmål): ”under den franske revolusjonen angrep mobben slottet og tvang kongen og dronningen til å flykte”. Og så hedder det i øvrigt ”en mobb” med dobbelt-b, på norsk altså.

Også på svensk eksisterer navneordet ”mobb”. Ordet "mobb" betyder "den föränderliga, opålitliga hopen" och att mobba betyder följaktligen att "pöbla" eller "bråka i gäng eller grupper". - Er det ikke et herligt udtryk ”at pøble”. Måske var det en idé at tale om at pøble i stedet for at mobbe. Jeg stiller hermed denne idé til sprogfornyelse til fri rådighed.

Tuesday 24 July 2012

Gammeldansk

Når der nu findes en Nudansk Ordbog findes der vel også en Gammeldansk Ordbog, jeg mener altså sådan en, der beskriver andet end snaps.

Må jeg lige i parentes bemærke, at ordet nudansk faktisk først kom ind i (ny)dansk, da den første udgave af Nudansk Ordbog kom frem i 1953. Ordet blev simpelt opfundet til formålet af denne i øvrigt udmærkede ordbogs ledende redaktør (du må så selv afgøre om udmærket går på ordbog eller redaktør – i gamle dage kønsbestemt som redaktrice, et ord der ikke længere eksisterer på nudansk).

En Gammeldansk Ordbog er på vej. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL), der udgiver og dokumenterer dansk sprog og litteratur fra de ældste tider til i dag - i bogform og på nettet, arbejder ihærdigt på det. Det vil sige, at Gammeldansk Ordbog der dækker perioden 1100-1515 er under redigering. Der planlægges en hjemmeside med løbende publicering af de redigerede artikler. http://gammeldanskordbog.dk/ .

Jeg vil på dette sted gerne gøre opmærksom på at der er forskel på ”gammeldansk” og ”gammel dansk”, idet Gammel Dansk er en dansk kryddersnaps, med en kraftig og lang bitter smag. Gammel Dansk anvendes især som morgenbitter, og fremstilles af De Danske Spritfabrikker, helt uafhængigt af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Dette blot for at fremhæve, at det ikke er ligegyldigt om man skriver noget i ét eller to ord!

Sunday 22 July 2012

Ignorance

Jeg må da vist hellere også behandle nogle ord, som vi ikke har fået fra plattysk. En del ord har vi for eksempel fået fra græsk, men mange af dem er eller føles som fremmedord. Ikke så mærkeligt har mange af dem med en eller anden vindenskab eller viden at gøre. Lad mig tage selve det græske ord for viden, nemlig γνώση eller γνῶσις.

Oldgræsk gnosis (γνῶσις) er et af de forholdsvis få oldgræske ord, der stadig anvendes på nygræsk, nemlig i formen gnosi (γνώση).

Har du fået stillet en diagnose? Dia (διά) betyder gennem. Det fulde græske ord var diagnosis (διάγνωσις). Lægerne har altså gennem deres viden kunnet bestemme, hvad du fejler.

En prognose er næsten det samme. Det er en forudsigelse, der bygger på den viden man har, altså ens forhåndsviden, som på græsk hed prognosis (πρόγνωση eller πρόγνωσις).

Hvis man ikke har nogen viden er man ignorant, og hvis man vil undgå at vide noget skal man bare ignorere det. Her er s'et blevet til et r. Det er fordi vi har fået ignorere via fransk, hvor det hedder ”ignorer” (fra latin ignorare 'ikke vide, være uvidende om'). Forstavelsen in-, der her er blevet til i- kender vi fra en lang række latinske ord, hvor det nærmest svarer til ikke-. Ignorere hedder på nygræsk αγνοήστε (agnoiste), og så er vi vel nået til fremmedordene agnostiker og agnosticisme. Ordet agnosticisme blev vist nok dannet af Th. H. Huxley i 1869, af græsk agnostos 'ukendt', af a 'uden' og en afledning af gnosis (γνῶσις) 'viden'. Agnosticisme er en filosofisk lære som hævder, at det er umuligt at opnå sikker viden om virkelighedens inderste væsen, herunder især spørgsmålet om Guds eksistens. Det modsatte er naturligvis gnosticisme. Det er en mystisk-religiøs filosofisk retning som blandt andet bygger på forestillingen om at der er en radikal modsætning mellem jordisk og himmelsk, og at nogle få udvalgte ved intuition kan få del i den himmelske verdens hemmelige viden. Denne filosofi opstod i Alexandria samtidig med den tidlige kristendom.

Nu må man naturligvis ikke gå hen og tro, at alle ord med ”-gnos-” eller ”-gnor-” er kommet fra græsk. Jeg vil da for eksempel gerne fremhæve at regnorm (re-gnor-m) ikke har nogen græsk oprindelse, nej regn er skam noget typisk dansk!

Friday 20 July 2012

Hedder det pengeautomat eller hæveautomat?

Når jeg er i tvivl, om det nu bedst hedder det ene eller det andet googler jeg gerne ordene. ”pengeautomat” gav mig 791000 hits på Google, medens ”hæveautomat” kun gav 307000 hits. Pengeautomat ser altså ud til at være det mest brugte, men måske er der ved at ske en ændring hen imod større brug af hæveautomat. Ordet pengeautomat er kendt på dansk siden 1967, hvilket ganske givet hænger sammen med, at verdens første pengeautomat blev installeret den 21. juni 1967 i en filial af Barclays i Enfield, London (i morgen er således en mærkedag). Ordet hæveautomat kom derimod først ind i dansk fra 1990. Betydningen er den samme, nemlig maskine/automat hvor man ved hjælp af et hævekort eller et kreditkort med tilhørende pinkode kan hæve kontante penge. Ja, pengeautomater kaldes da også ”Kontanten” eller ”DK-Kontanten”. Og så har Sydbank i øvrigt for en halv snes dage siden åbnet en ”EUROAUTOMAT”. Sydbank er således den første danske bank, der tilbyde dig at hæve euro i deres pengeautomater. Måske er det smart, hvis du lige skal en smut sydpå uden for bankernes åbningstider

Hvis du heller vil en tur til Norge, Sverige eller Finland er her hvad sådan en pengeautomat hedder på disse sprog.

Svensk: uttagsautomat, bankomat
Norsk (både Bokmål og Nynorsk): Minibank
Finsk: Pankkiautomaatti, men populært kaldes de Otto, hvilket er et ordspil med det finske ord for ”hæve” (eller er det nu hævning eller trækning?), som (vist nok) er ”otto” - ja ”Google Oversæt” siger godt nok, at det finske otto betyder ”indtag”, men kan man nu stole på det? (Måske er det snarere ”udtag”?) Faktisk findes der kun et eneste netværk af pengeautomater i Finland, nemlig ”Otto.” - ja punktummet hører med! Det drives af Automatia Pankkiautomaatit Oy. Og det minder mig så i øvrigt om den første gang jeg hævede penge i en finsk pengeautomat (eller Otto, altså). Da pengene lå klar stod der lige pludselig på skærmen: ”Ole hyvää”. Jeg var jo lidt benovet over, at automaten var på fornavn med mig og at den sagde noget i retning af ”hiv Ole”. Det viste sig naturligvis, at det var noget jeg havde misforstået, for det betyder nemlig ”værsågod!”. Ole er en form af det finske udsagnsord, der svarer til ”at være”.

At ole eller ikke ole, det er sagen ;)

PS: Savner du Otto? – ”Missä Otto?" – her er svaret: http://www.otto.fi/
Ifølge ”Google Oversæt” forbedrer de i øvrigt ”tilgængeligheden for handicappede, kort voksende og synshæmmede kunder”. Så hvis du er ”kort voksende” er det måske en god idé at hæve penge i Finland.

Thursday 19 July 2012

Hvad gør en bedemand?

Når man nu hedder Ole bliver man gerne udsat for ting, som for eksempel ”Ole sad på en knold og sang”. Det er i øvrigt en pragtfuld vise af Jeppe Aakjær, som det nok er værd at nævne. Jeg har dog nu og da spekuleret på, om der ikke skulle have indsneget sig en lille stavefejl. Det hedder i sangen at "Får og beder omkring ham sprang", men skulle det nu ikke have været "får og geder" – for findes der vel sådan noget som en ”bede”? Ja det viser sig naturligvis så, at det er der faktisk. Det kan du bede negle på, eller hvad det nu hedder?

Bede er i denne forbindelse afledt af det dialektale ord ”bede” der betyder 'kastrere'. En bede er en kastreret vædder, men dem er der i dag nok ikke ret mange af. Og undskyld, at jeg så endnu engang vender tilbage til plattysk eller rettere sagt middelnedertysk, hvor ”boten” betød 'kastrere'. Den egentlige betydning skulle være 'læge'. Ak, dog.

Og nu spørger jeg så mig selv: ”hvad gør så egentlig en bedemand?”

PS: Det kunne jo også være en fra Beder, der er en stationsby i Østjylland med 4.350 sjæle. Og bortset fra den fårede bemærkning at vædder er et stjernebillede, så kaldes et hanfår altså en vædder, bortset altså fra når bedemanden har været der.

Tuesday 17 July 2012

Isnende

Når man i dette uudholdelige varme sommervejr står i Sverige og vil læskes med en is, skal man bede om ”glass”. Ja det lyder måske mærkeligt for glas er da ellers noget vi danskere med fornøjelse drikker af. Ved nærmere eftertanke er der imidlertid en direkte forbindelse til et køligt dansk ord, nemlig ”gletsjer”. Gletsjer har vi fået fra det tyske Gletscher via fransk glacier fra middelalderlatin glaciarum, der kommer af glacia, det vil sige 'is'. På moderne fransk hedder sådan en lækker kold is i øvrigt også glace (der udtales som glas).

På svensk hedder en gletsjer en glaciär, og det er sådan set pudsigt, for når det drejer sig om den slags is, der stammer fra sne, kan svenskerne nok bruge ordet is, som for eksempel i ”istapp” (der er sådan en der hænger ned fra tagrenden i tøvejr - kan i huske dengang det var vinter?). Et svensk dialektord for istap er ”ickel” og dette ord er i familie med det islandske ord for gletsjer, nemlig ”jökul”. Islændingene har det fra oldnordisk jǫkull, som er diminutiv af oldnordisk jaki, der betyder et lille stykke is.

På norsk bokmål ved de nok hvad is er, for der hedder en gletsjer en isbre. Det gør det da for øvrigt også på nynorsk, hvor man dog også kan bruge ordet jøkul. På dansk kan man også kalde det en bræ, efter det norske bre, oprindelsen til dette ord er i øvrigt uvis.

Med is er det nemmere for det har vi fra oldnordisk íss, på tysk er det blevet til Eis og på engelsk til ice. Nogle mener den oprindelige betydning var noget med at flyde (hurtigt). På islandsk betyder ”eisa” vist nok at bevæge sig hurtigt, som i ”ganga eisanda”, der er hvad et skib gør, når det farer over bølgen blå.

Ja det køler lækkert at tænke på den slags her i sommervarmen ;)

Monday 16 July 2012

Standardsprog

Et standardsprog er et sprog, der af alle anses for at være det mest neutrale, det vil sige et sprog, der ikke indeholder dialektord eller andre træk af regional eller social art. Det vil i Danmark stort set sige rigsdansk. Rigsmål er med sprogforskeren Otto Jespersens formulering "det dannede sprog hos dem, på hvis udtale man ikke kan høre, fra hvad egn de stammer". I Sverige har de også sådant et rigsmål, nemlig rikssvenska.

I Norge er det mere kompliceret, for der har de to officielle norske skriftsprog, bokmål og nynorsk. Mange nordmænd skriver dog (det uofficielle) riksmål, som er en mere konservativ variant af bokmål. Indtil begyndelsen af det tyvende århundrede var riksmål næsten helt identisk med dansk (bemærk at Norge først blev selvstændigt i 1905). Forskellen mellem bokmål/riksmål og dansk er i dag meget lille og ret overfladisk. Nynorsk er baseret på norske dialekter medens Høgnorsk (højnorsk) er en konservativ form af nynorsk.

I Tyskland er standardsproget højtysk (Hochdeutsch). Det er den sprogvariant, der stammer fra den højere del af Tyskland, nemlig Sydtyskland. Jeg har tidligere skrevet lidt om den nordlige variant nemlig nedertysk eller populært sagt plattysk.

Standardengelsk er også kendt som ”King's English” – eller for øjeblikket rettere sagt som ”Queen's English”. Dette begreb kan spores tilbage til det sekstende og syttende århundrede, hvor man mente at regentens brug af sproget burde tjene som forbillede både i tale og skrift. Udtrykket "The King’s English" blev første gang brugt i kong James den førstes regeringsperiode.

Nederlandsk er det sprog der tales og skrives i Nederland (Holland) og den nordlige del af Belgien (Flandern). Det er officielt sprog i Nederland og Belgien, og man anvender begge steder samme retskrivningsordbog, den såkaldte ”groene boekje”, det vil sige den lille grønne bog. Der er altså ingen sprog, der officielt hedder ”hollandsk” eller ”flamsk”, men naturligvis nok dialektale forskelle, samt anvendelse af forskellig ord i administrationen. I dag taler man om standardnederlandsk (Standaardnederlands). Det er ikke så længe siden at man kaldte det ”Algemeen Beschaafd Nederlands” (forkortet til ABN), det vil sige ”fælles dannet nederlandsk”, hvilket jo passer meget godt med Otto Jespersens definition på rigsmål. Den stående vittighed var så, at standardkinesisk hed ABC, det vil sige ”Algemeen Beschaafd Chinees”.

De fleste steder får standardsprogene lov til at udvikle sig naturligt, som brugerne ønsker det. Nyere udgaver af retskrivningsordbogen er jo normalt blot en politisk bekræftelse på den sproglige udvikling, der er sket siden den forrige udgave. I Frankrig våger det Franske Akademi derimod strengt over det franske sprog, og holder det for eksempel rent fra uønsket engelsk indflydelse og engelske låneord. Det har man blandt andet kraftigt kunnet føle inden for edb og kommunikationsteknologi. Denne politik går helt tilbage til Richelieu, der fik Det franske Akademi oprettet i 1635, blandt andet med den opgave at overvåge det franske sprog, og som det hed i stiftelsesdokumentet: "rense det, gøre det veltalende og i stand til at behandle alle emner indenfor kunst og videnskab".

Og så havde jeg da nær glemt grønlandsk (jeg mener kalaallisut) – fy og skam. Det grønlandske sprog har (naturligvis) flere dialekter. Standardgrønlandsk bygger på de vestgrønlandske dialekter, det vil i praksis sige at Vestgrønlandsk er det officielle sprog i Grønland. Et eksempel på standardiseringen er landbyen Galiku, der tidligere var aftegnet på kortet som Galiko. En sandsten er opkaldt efter dette sted, nemlig Igaliko sandsten. Når først en sten har fået et navn, skifter den ikke navn bare fordi sproget har ændret sig, så denne sandsten hedder stadig Igaliko sandsten (og på engelsk Igaliko sandstone). Et lignende eksempel fra Norge er en granitlignende sten, der hedder Trondhjemit, til trods for at Trondhjem i mellemtiden officielt er kommet til at hedde Trondheim. Det er en stenhård verden vi lever i.

Sunday 15 July 2012

Borgerkrig

Krige eksisterer heldigvis ikke mere, men der er dog stadig væbnede konflikter. Danmark deltager således i øjeblikket i en væbnet konflikt i Afghanistan, men der er altså ikke tale om nogen krig. Der er heller ikke nogen borgerkrig i Syrien, blot en intern væbnet konflikt – enkelte terrorhandlinger, men absolut ingen opstand, til nøds lidt interne uroligheder. Men der er ingen borgerkrig. Krige er afskaffet, men det er brug af våben desværre ikke.

I gamle dage, derimod, da var der krige til, med krigeriske krigere og alt den slags, i modsætning til i dag, hvor alle er så fredelige. Hvis vi deltager i konflikter foregår det civiliseret, bortset måske når der er tale om en nødvendig terrorbekæmpelse. Andre synes måske, at det kan være farligt med lidt for meget demokratiudbredelse, men derfra til at føre krig er der et meget langt hop.

Nå jah, og ordet krig har vi naturligvis fået fra middelnedertysk (plattysk) ”krich” der betød anstrengelse eller altså krig. På moderne tysk hedder det så ”Krieg”, som jeg må fremhæve blot er et historisk begreb. I praksis eksisterer krig og dermed altså også Krieg ikke mere. Af ”Krieg” har tyskerne så afledt udsagnsordet ”kriegen” der betyder at få. Eller var det måske omvendt – hvis man ville have noget måtte man anstrenge sig og gå i krig (i gamle dage altså).

Ich krieg' dich wohl!

Saturday 14 July 2012

Hvad er et sprog?

Et sprog er en dialekt med en hær og en flåde, er der blevet sagt. Jeg har selv svært ved at skelne, men hvad europæiske sprog angår må jeg vel regne med, at de sprog der er nævnt i ”Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog” (Sprogpagten [http://www.sum.dk/Indenrigs/Nationale-mindretal/Sprogpagt.aspx]) er rigtige, ægte sprog. Et sprog, der kalder sig selv ”vort sprog”, fortjener da i hvert fald en omtale. Ifølge sprogpagten er følgende sprog mindretalssprog i Sverige: Finsk. Meänkieli, Samisk, Romani og Jiddisch.

”Meän kieli” betyder ”vort sprog”. Meänkieli er et sprog der tales af omkring 40,000–70,000 mennesker navnlig i Nordsverige. Det er en variant af finsk med en struktur og grammatik, der svarer til finsk, men med et ordforråd som er kraftigt påvirket af svensk. Det er værd at bemærke at både finsk og meänkieli er anerkendt som mindretalssprog i Sverige, og at meänkieli altså her ikke opfattes som en finsk dialekt.

Meänkieli kaldes på dansk også ”tornedalsfinsk” fordi det navnlig (men ikke blot) tales i dalen omkring Torne Älv. Sproget udviklede sig i den del af det finsksprogede Nordkalotten, som forblev en del af Sverige efter Finland blev en del af Rusland i 1809. Fra gammel tid blev navnet meänkieli anvendt af tornedalingerne, for at skelne mellem sproget i Tornedalen ("vores sprog") og almindeligt finsk i Finland. Tornedalsfinsk opstod fordi det, der tidligere var en finsk dialekt i Tornedalen, ikke udviklede sig sammen med det øvrige finske sprog på den anden side af grænsen, der løbende er blevet standardiseret gennem de sidste 200 år. Dermed begyndte tornedalsfinsk at skille sig mere og mere ud fra det standardiserede finske sprog i Finland, både grammatisk og leksikalsk. Desuden har både svensk og samisk haft en stadig større indflydelse på tornedalsfinsk, gennem en målrettet forsvenskningspolitik de sidste hundrede år, hvor svensk var det eneste sprog i skolen.


Og så kom jeg jo lige til at nævne samisk. Er det nu et sprog eller flere sprog – eller flere dialekter? De samiske sprog (eller ”sami ”eller ”Sámigiella”) er en gruppe finsk-ugriske sprog (i den uralske sprogfamilie) som tales af samerne i de nordlige dele af Norge, Sverige, Finland og Kolahalvøen (Rusland). Det blev tidligere kaldt ”lappisk”, lige som man kaldte samerne for ”lapper” (det var samerne ikke særligt glade for!). De samiske sprog der står hinanden fjernest, er indbyrdes uforståelige, mens tilgrænsende dialekter som regel er gensidigt forståelige. De seks største samiske sprog/dialekter har eget skriftsprog Det største samiske sprog er nordsamisk, der tales af ca. 75% af samerne i Norge, Sverige og Finland. Tosprogethed er almindelig. Samisk er officielt sprog i begrænsede områder i Nordnorge og Nordfinland. Det fik officiel status som minoritetssprog i Norge 1992, i Finland 1994 og i Sverige 2000 ved de respektive landes ratificering af Europarådets mindretalskonvention/sprogpagt. Samiske sprog er nærmest beslægtet med de østersøfinske sprog. De østersøfinske sprog tales i den nordøstlige del af Europa og omfatter blandt andet: finsk, karelsk, votisk, estisk, livisk. Ak ja egentlig er der mange flere sprog end man sådan går og tror.

Samisk har i øvrigt lånt os i Norden, og i særdeles norsk og svensk, en række ord. Stednavne af samisk oprindelse omfatter blandt andet Jokkmokk, Kiruna og Kebnekaise i Sverige samt Kautokeino og Karasjokk i Norge.

Friday 13 July 2012

Plattysk

Jeg har her på bloggen ofte nævnt plattysk, når jeg har forklaret, hvor vores ord kommer fra. Måske har jeg nu og da været lidt mere sproglig nøjagtig og talt om middelnedertysk, men det kommer i denne sammenhæng stort set ud på det samme. Groft sagt halvdelen af det moderne danske ordforråd består af nedertyske ord, og jeg taler her om helt gængse ord som køkken og dør og den slags. Plattysk dör (tysk: durch) betyder ikke blot igennem, men også det man går gennem, altså en Dör (dør), så en simpel plattysk sætning er: Ick go dör de Dör (jeg går gennem døren). De fleste af disse ord kom ind i dansk i højmiddelalderen. På det tidspunkt var nedertysk det dominerende handelssprog (og almindeligt udbredt som skriftsprog i Danmark ved siden af dansk og latin). Nedertysk taltes i de 'nedre' tyske områder, det vil sige de lavtliggende områder ved udløbet af de store tyske floder, som Elben, Weser og Ems. Sammenlign for eksempel Nederlandene og Nedersachsen (Niedersachsen). Dette område er også meget fladt (eller platt som de siger på tysk) og dette har måske givet anledning til populærbetegnelsen på de tyske dialekter i Nord-Tyskland, nemlig ”plattysk” (Plattdüütsch på plattysk).

Lige ganske kort de historiske betegnelser på sproget i det nordtyske område. Oldsaksisk var det ældste stadium af nedertysk, ca. 800-1200. Det har via angelsaksisk haft enorm indflydelse på det engelske sprog. Middelnedertysk, ca. 1200-1600, opnåede sin største udbredelse da det i 1100-tallet blev Hanseforbundets handelssprog (”Hansesprache”) og dermed talt i hele Østersøområdet. Ved Hanseforbundets ophør blev højtysk imidlertid efterhånden det tyske standardsprog, specielt gennem kirkesproget efter Reformationen, og brugen af nedertysk som forvaltningssprog ophørte ca. 1650. Siden da har nedertysk været dialekt(er) uden noget officielt skriftsprog.

I Danmark fungerede nedertysk ved siden af dansk fra middelalderen indtil midten af 1500-tallet som andet skriftsprog efter latin. De seneste vidnesbyrd om nedertysk i Danmark er fra Amager, hvor sproget indtil ca. 1800 brugtes i kirke og skole af den oprindelig nederlandske koloni.

I Bremen kæmper man bravt for (atter) at få plattysk gjort til officielt sprog. Her taler man Bremer Platt eller Neddersassisch (Nedersaksisch). Hamburger Platt derimod omfatter navnlig to dialektgrupper: Geest-Platt og Marsch-Platt. Ohnsorg teater i Hamburg gør et stort arbejde for at bringe teaterstykker på nedertysk, og dermed udbrede kendskab, anerkendelse og brug af nedertysk. De bringer også opførsler for fjernsynet, men for at gøre fjernsynsstykkerne, gerne komedier, mere alment forståelige, taler man her normalt det blandingssprog, der tales af mennesker med plattysk som modersmål, som forsøger at gøre deres tale mere højtyskagtigt. Dette blandingssprog kaldes Missingsch. Jeg har set flere af disse stykker med stor fornøjelse, man vænner sig hurtigt til sproget.

Jeg finder det for øvrigt pudsigt, at man når man taler sprog taler om nedertysk og højtysk medens man ved inddelingen af dialekter fra nord mod syd taler om plattysk, mellemtysk og overtysk. I det oprindeligt højtyske sprogområde taler man altså overtyske dialekter. Sproget, der ligger til grund for de tyske dialekter, som man taler i det allersydligste tyske sprogområde, herunder Østrig, Schweiz, Lichtenstein og Alsace kaldes i øvrigt alemannisk, eller bør jeg kalde det en dialektgruppe – her befinder vi os lige som ved nedertysk på grænsen mellem sprog og dialekt.

Alemannerne, der var en vestgermansk stamme som i Antikken og i Folkevandringstiden slog sig ned i dele af det sydvestlige Tyskland, Schweiz, det vestlige Østrig (Vorarlberg) og Alsace, er grundlaget for det franske navn for Tyskland, nemlig ”Allemagne” (som altså var allemannernes land). Og nu, hvor vi er ved Sachsen, kan jeg måske lige nævne at Tyskland hedder Saksa på finsk (og Saksamaa på estisk). En af vores familievittigheder er at besvare ”hvor ligger saksen” med ”Sachsen ligger i Tyskland!

Wednesday 11 July 2012

Har man kendt mage?

Der er ord jeg ikke fatter – eller hedder det i vores emanciperede tidsalder, at der er ord som jeg ikke mutter? Ord der uden om mig smutter. Tag nu ”mageløs”. Jeg mener, jeg elsker da min mage over alt i denne verden. Min tilværelse ville falde fra hinanden, spaltes om jeg så må sige, uden min mage. Hvordan kan det så være noget pragtfuldt at være ”uden mage”? Det kan da godt være at andre gerne vil være ”mageløse” - jeg ville snarere kalde sådan noget ”magtesløs”, det er smagløs vås, nej lad endelig mig i al min magelighed få lov at beholde min mage! Det at være enestående er bare ikke mig.

Hvordan det mager sig for en mager pølsemagers makker er en helt anden snak, men den må du få en anden gang.

Monday 9 July 2012

Verdens længste

Nogle ord er længere end andre, men jeg vil dog holde på at verdens længste ord er ”smile”. Der er nemlig en ”mil” mellem det første ”s” og det sidste ”e”. Vi kan så altid diskutere hvilken slags mil, det skal være. Lad mig holde mig til svenske mil, for så er det 10 km.

Men lad os nu koncentrere os om stednavne og tælle bogstaver. Kortere end ét bogstav kan det vel ikke blive. For et par år siden var jeg i en af rekordholderne, nemlig Å i Lofoten. Den kan konkurrere med en mindre fransk landsby, der hedder Y og som kun har 29 indbyggere. Det korte navn, Y, kan dateres tilbage til 1241, og se det kan verdens påståede længste (lands)bynavn ikke prale med.


Denne by besøgte jeg for første gang en gang i halvtredserne. Den hedder Llanfairpwllgwyngyllgogerychwyrndrobwllllantysiliogogogoch og ligger i Nord Wales eller i Ogled Cymru som waliserne kalder Nord Wales. Walisisk er et gælisk eller keltisk sprog og efter min (og mange andres) mening et smukt sprog, men lidt svært at udtale og nok umuligt at forstå for andre end de indfødte. Hvis du har lidt svært ved at udtale dette lange navn, kan jeg hjælpe lidt med at sige at deres ”w” nærmest udtales som ”u”, og det hjælper jo lidt på stavelserne ”pwll” og ”drobwll”. Selv om vi ser det som 58 bogstaver, tæller waliserne det kun som 51 idet ”ch”, ”ng” og ”ll” regnes for enkelte bogstaver. Det skuffede mig meget senere at høre, at navnet egentlig er lidt snyd. Man forlængede det oprindelige stednavn lidt (for ikke at sige temmelig meget) engang i 1860' erne, så denne jernbanestation kunne få den ære at have det længste navn af nogen af Storbritanniens jernbanestationer. Men bortset fra det er navnet ægte walisisk. Som så mange andre stednavne i Wales begynder det med ”Llan”. En anden meget kendt by i Nord Wales er Llangollen, hvor der hvert år afholdes berømte nationale og internationale sang-, musik- og folkedansfestivals, de såkaldte Eistedfods. ”Llan”, der nærmest udtales som hlan betyder sankt, og Llangollen er således opkaldt efter sankt Collen, en munk der levede engang i det sjette århundrede. Ja og så kan vi jo her diskutere om det walisiske llan nu betyder 'kirke' eller 'sankt' eller måske 'hellig', men det er altså noget i den retning.

Nu er vi vel så klar til en tilnærmelses oversættelse af Llanfairpwllgwyngyllgogerychwyrndrobwllllantysiliogogogoch.
Vor frue kirke (Llanfair) i hulningen (pwll) af det hvide hasseltræ (gwyngyll) nær ved (goger) den hurtige malstrøm (y chwyrndrobwll) og sankt Tysilos kirke (llantysilio) med en rød hule (g ogo goch) – sådan cirka altså. Så langt et navn er det naturligvis ikke til at leve med, så normalt bruges kortformen Llanfairpwllgwyngyll, eller i almindelighed snarere Llanfair PG eller Llanfairpwll.

Strengt taget har stedet vist nok ikke det allerlængste navn i verden, men hvis du vil vide om der er et der er længere må du kikke i Guinness Rekordbog ;)

Bangkoks fulde titel er i øvrigt på 168 bogstaver nemlig ”Krung Thep Mahanakhon Amon Rattanakosin Mahinthara Ayuthaya Mahadilok Phop Noppharat Ratchathani Burirom Udomratchaniwet Mahasathan Amon Piman Awatan Sathit Sakkathattiya Witsanukam Prasit”, men det er jo ikke i ét ord, så det tæller nok ikke.

Sunday 8 July 2012

Hvad er gammen?

At rejse sammen er ifølge en kendt sølvbryllupssang gammen. Men hvad er egentlig ”gammen”? Det er jo da om jeg så må sige et ret gammeldags udtryk, bortset fra i det faste udtryk fryd og gammen. Hvis man kan lide at spille ”Back Gammon” kan man måske se en vis sammenhæng. Hovsa, der kom jeg vist på afveje, for jeg vil nødig til at diskutere hvad det engelske ord ”gammon” i dag betyder. Her er nogle ”ordbogsforslag”: yderlår, røgeskinke, snak, sludder, humbug, svindel, vule. Nu må jeg vel nok hellere erkende at nogle af de kulinariske betydninger er i familie med det franske ord for skinke, nemlig ”jambon”.

Ordet ”gammen” er i sig selv meget gammelt, det kommer faktisk af det oldnordiske ord ”gaman”. Den germanske rod er muligvis gem- eller gam- som var noget med at hoppe eller springe. Derfra kom gaman på for eksempel oldhøjtysk og oldengelsk (gamen) til at betyde noget i retning af spil, sport, leg eller morskab.

Jeg synes sådan set, at det er morsomt, at det moderne engelske ord ”game” som vi kender det fra ”Olympic Games” (olympiske lege) og ”computer game” (computerspil) også kan betyde jagtdyr (vildt, fangstdyr). Dette stammer helt til bage til det trettende århundrede, hvor det blev en sport at jage på vilde dyr. ”Game” var ikke længere blot sporten at jagte dyrene, men selve dyrene var nu også ”game”.

Og hvad betyder så gammen i dag, vel nok sådan noget som glæde, fryd, morskab,
fornøjelse og muligvis også skæmt og spøg.

Og må jeg så lige slutte med at citere første vers af Grundtvigs ”Guddommelige Tvillinger”

Guddommelige Tvillinger,
Som deelde Sorg og Gammen,
I Himmerig og Helvede,
Kun for at blive sammen!
Er Skygger I af ingen Ting,
Kun Spindel-Væv af Løgne,
Hvi flagred I saa vidt omkring,
Alt Millioner Døgne?
Hvi staae I end saa glimrende
For Millioners Øine?

Nå ja, og ”backgammon” betyder vel så egentlig ”baglæns morskab” - fordi man undertiden tvinges til at flytte brikkerne baglæns. I hvert fald mener de kloge, at det kommer fra ”back” (tilbage”) + middelengelsk og oldengelsk ”gamen” (morskab). (”Probably from back + Middle English, Old English gamen (“amusement”)”) - og hermed ender vinderen så i fryd og gammen.