Saturday 31 March 2012

Dalstrøg eller én på kuplen

Kan en dal både bue op ad og ned ad? Dal er under alle omstændigheder et meget gammelt ord. Således forekommer det i formen ”dol” i et par meget fremmede sprog (slavisk og keltisk) som russisk (дол, der betyder dal) og walisisk (hvor det nærmest betyder lavning). Ordet dal er knyttet til en meget gammel rod med betydningen 'hvælving, hulning, fordybning'. Dertil mit indledende spørgsmål, for en hvælving kan vel bue op ad?

En kuppel gør det i hvert fald! En udbredt gravtype i den mykenske kultur i Grækenlands bronzealder var kuppelgrave. Kuppelgrave har en lang korridor, der fører til et kuppelrum med falsk hvælv. Her skete gravlæggelsen, og oven over blev der lagt en jordhøj. En sådan kuppelgrav kaldes en tholos efter det græske ord tholos (θόλος) der betyder kuppel. Dem der har studeret arkæologi (for slet ikke at tale om planetarisk geologi eller astrogeologi) kender måske også dette ord i den latinske form, tholus, der stadig betyder kuppel.

Er du mere til lægelatin kender du måske ordet oftalmologi. Oftalmologi er det medicinske speciale, der beskæftiger sig med øjensygdomme. Det græske ord ophthalmos (ὀφθαλμός) betyder øje - det vil sige den egentlige betydning var øjehvælving - hvormed vi er tilbage ved hvælvingen.

Jeg må hellere lige nævne et par ord vi har afledt af dal.
”Dæl” er en ”lille dal” selv om jeg egentlig synes at mine fedtdæller (også stavet fedtdeller) er rimelig store!
Og så er der ordet dole, som nu kun bruges i dialekt, og som er et grænseskel (for enge, marker, klitter og lignende.), som oftest bestående af opskårne græstørv, og som i forskellige tyske former betød ”lille grube”, afvandingsgrøft, rende eller den slags fordybninger.
Nå ja og så må vi måske heller ikke glemme ”kruseduller” - det vil sige krusede eller krøllede doler/doller.

Jeg kan nu altså godt lide at vende lidt op og ned på det hele :)

Friday 30 March 2012

Jøde, israelit, israeler eller semit

Er det rimeligt, at en høne, der er født og opvokset på Sjælland, kaldes en italiener. Og hvad med at kalde en hest, der er født og opvokset i Vendsyssel for en belgier. Indrøm det bare – vi har somme tider lidt problemer med geografien.

Men lad os nu gå tilbage til et meget forenklet verdensbillede fra middelalderen.

Noa havde tre sønner, Sem, Kam og Jafet, som sejlede med ham i arken da syndfloden brød ud. De havde hver deres familie med i arken og blev efter syndfloden stamfædre til alle mennesker på jorden. Kams familie befolkede Afrika. Jafets familie befolkede Europa. Og Sems familie befolkede Asien. Fra Sem stammer altså alle semitter.

Semitter var og er arabere, aramæer, babyloniere, kartaginiensere, etiopere, hebræere, fønikere, og i det hele taget alle nuværende og uddøde semitisk-talende folkeslag. Selv om betegnelsen semit ofte (eller vel snarere i særdeleshed) anvendes om jøder, er araber og palæstinensere altså også semitter. Det er derfor lidt besynderligt at antisemitisme er kommet til at betyde jødehad.

Og jøderne da? Lad os igen vende tilbage til det Gamle Testamente. Jakob havde 12 sønner: Ruben, Simeon, Levi, Juda, Dan, Naftali, Gad, Aser, Issakar, Zebulon, Josef og Benjamin. Herfra opstod Israels tolv stammer. En af disse stammer var altså Judas stamme. Den egentlige, oprindelige betydning af jøde (eller det hebræiske jehudi) var blot ”en person af Juda Stamme” (og senere, for at blive ved geografien, en indbygger i det for længst forgangne kongerige Judæa).

I dag er det dog lidt halvsvært at udtale sig om, hvad en jøde egentlig er. Er en jøde en person, som praktiserer judaismen eller jødedommen, den jødiske religion eller er det noget etnisk, altså et spørgsmål om personens afstamning? Mens mange danskere antager, at jøderne dybest set er en religiøs gruppe, mener jøderne selv, at deres samfund langt mere er baseret på noget etnisk og nationalt end på noget religiøst. Israels premierminister Benjamin Netanyahu betragter åbenlyst jøder som tilhørende en racemæssig gruppe. Da han i februar år 2000 talte til en sammenkomst af næsten tusind jøder i det sydlige Californien, udtalte han, at "Hvis ikke Israel var blevet skabt efter den Anden Verdenskrig, så er jeg sikker på, at den jødiske race ikke ville have overlevet." (Om det så omfatter alle de gamle omtalte tolv stammer skal jeg lade usagt).

Men hvad hedder så en borger i staten Israel – en israeler eller en israelit. Tidligere overrabbiner i København, Marcus Melchior, udtalte sig i 1957 således, jeg er israelit, ikke israeler. Det første er et konfessionelt, det andet et statsborgerligt forhold. Det vil altså sige at han bekendte sig til jødedommen (som israelit eller ”jøde”) men ikke var israelsk statsborger (israeler).

Og ordet ”israel” da? Her må vi atter tilbage til det Gamle Testamente, nemlig til ham Jakob der havde tolv sønner. Navnet stammer nemlig fra et vers i Første Mosebog 32,28, hvor patriarken Jakob bliver navngivet Israel (på hebræisk: Yisrael - på oldgræsk: Ἰσραήλ) efter en vellykket kamp med en af Guds engle. Specialisterne er ikke helt enige om navnets betydning. Nogle mener, at navnet kommer fra udsagnsordet sarar ("at herske, blive stærk, have autoritet over"), og ifølge dem betyder navnet "Gud hersker" eller "Gud dømmer". Andre mulige tydninger er "Guds prins" eller "Gud kæmper/strider". Helt fraset navnets præcise betydning er den gamle bibelske nation efter Jakob blev kaldt "Barn af Israel" eller "israelitter".

Og nu hvor jeg er i gang, måske lige et par ord om zionismen, det vil sige den verdensomspændende politiske bevægelse, der blev grundlagt i 1897 af Theodor Herzl, en bevægelse som arbejdede for en selvstændig jødisk stat, og som siden Israels oprettelse i 1948 bl.a. har støttet den jødiske indvandring til landet. Ordet er afledt af Zion, som oprindeligt var navnet på en bakketop og en borg i Jerusalem, men senere blev brugt om hele byen. Oprindelsen af selve ordet 'zion' fortaber sig i det uvisse, selv om jeg har set flere gode ”gætterier”.

Hvorom alting er så er nok såvel semitter som israelere og israelitter alle jyder, eller skulle jeg sige jøder, for Vorherre.

Thursday 22 March 2012

Albuer

Albuer er meget nyttige. Det er nemlig dem man støtter sig på ved bordet. Vil man frem i verden må man absolut bruge albuerne. Der er enda dem, der anbringer rundsave på albuerne for at skaffe sig ekstra albuerum. Hvis man går alt for ihærdigt til værks, kan man dog risikere at få tennisalbuer. Ifølge ordbogen er albuen den spids, der stikker frem når man bøjer armen. Bøje armen er det man gør når man tømmer sit snapseglas. Næste gang du bøjer armen skal du huske at kigge på dine spidse albuer, altså efter at du har drukket så meget at du ser dobbelt.

Hvis en læge skal forklare hvad en albue er vil han muligvis sige at cubitus er der hvor humerus møder radius. Du har vel en klinisk ordbog, hvor du kan slå den slags op? Selv har jeg anbragt et æseløre ved cubitus (og som æslet dog jamrede sig, værre end når jeg ellers puffer det med albuen).

Nu hvor jeg er ved at se dobbelt er albue egentlig et pudsigt (dobbelt)ord da både den første del ”al” og den anden del ”bue” oprindeligt betød ”bøjning”. Ja bue er vel klart nok, men lad os se lidt mere på alen. Den oldgermanske rod el- (eller elei- eller lei-) betød bøjning. Senere kom el eller eln, eller for at tage det på oldnordisk öln eller alin, så til at betyde underarm, som nogle af os kender det i længdemålet alen, nemlig en armlængde fra albue til fingerspids. Det oldgermanske elino-bugon var altså underarmens bue. På oldengelsk hed albue el(n)boga (der senere blev til elbow).

Og hermed undskyld, at jeg sådan albuer mig frem.

PS: 1 alen = 2 fod = 62,8 cm blev officielt ugyldig i Danmark ved indførelsen af metersystemet i 1907.

Wednesday 21 March 2012

I dag (21. marts 2012) er det novruz

Novruz er et persisk ord for 'ny dag' ("no" (ny) og "ruz" (dag)). Det er det iranske nytår, som falder på forårsjævndøgn. Novruz er den første dag i den iranske solkalender (Solar Hejri eller jalali kalenderen). Højtideligholdelsen af det nye års og forårets komme, det vil sige novruz, kan spores mindst tre tusinde år tilbage. I sin tid troede man, at de afdødes ånder vendte tilbage til deres hjem på novruz. Det er derfor bare med at holde huset rent og maden klar på det nøjagtige klokkeslet.

Perserne har gennem hele deres kendte historie været optaget af at have et godt kalendersystem. De var blandt de første kulturer som tog en solkalender i brug frem for en månekalender.

Den 21. februar 1911 vedtog det andet persiske parlament at bruge solår og solmåneder (12 om året) i officielle sammenhænge. Den 31. marts 1925 blev kalenderen sådan som den nu er udformet indført ved lov af samme parlament. Loven stipulerer at man bruger den islamiske æra, med start i 622 (året Muhammed rejste fra Mekka til Medina), at første forårsdag er årets første dag (novruz), samt antal måneder (12) og antal dage i hver måned. Lige som vi tidligere brugte A.D. eller Anno Domini, det vil sige herrens år, om for eksempel 2012 A.D., således bruges A.P. eller Anno Persico ved persiske år.

Afghanistan tog kalenderen i brug i 1957.

I parentes bemærket finder den jødiske Purim-fest sandsynligvis sin oprindelse i det persiske nytår. Selv om dette er en helt anden (og sagnomspunden historie) går Purim (pur betyder lodtrækning) dog tilbage til jødernes tvungne ophold i det persiske Babylon omkring år 400 før vor tidsregning. Angiveligt til en dag, hvor jøderne blev reddet fra udslettelse.

Monday 19 March 2012

På slump

Nu og da slumper jeg mig til at læse en bog på svensk. I en sådan bog faldt jeg for et par dage siden tilfældigvis (eller ”av en slump” som de siger på svensk) over denne sætning:
”Det kunde inte vara en slump.” Let at forstå naturligvis = ”det kunne ikke være et tilfælde”. Det er dog ikke længere almindeligt at finde navneordet ”slump” brugt i den oprindelige betydning af tilfældighed, hændelse eller lykketræf på dansk. I dag bruger vi det snarere om en mængde eller portion af ubestemt størrelse, som i ” en pæn slump penge”. Den oprindelige betydning kræver sammensætninger som slumpeheld, slumpetræf, slumpeskud, slumpelykke, slumpevis og så videre.

Både navneordet ”slump” og udsagnsordet ”slumpe” har vi som mange andre gode danske ord lånt fra tysk en gang i middelalderen. Det middelnedertyske ”slumpen” betød ske ved et lykketræf . På middelhøjtysk betød tillægsordet ”slump” slapt nedhængende, og det tilhørende udsagnsord var ”slampen”, det vil sige at hænge slap ned – ja lige som en slapsvans gør, eller for at blive ved slumpe – sådan en rigtig slambert, eller slubbert.

Og nu hvor vi er ved at hænge og dingle, er der jo en hel del ord der er i familie med sådanne tilfældigt nedfaldende slumpetræf, som for eksempel slippe, slam, slæmme, slamre, og så videre.

Jo, sikke noget slumperi ! (Hørte jeg nogen slamre med døren, eller faldt den bare i af sig selv ?)

Friday 16 March 2012

Pi-dag og andre omvendte dage

Når man prøver at følge med i, hvad der foregår rundt omkring i verden, er det svært at undgå de der amerikanere. Deres måde at håndtere datoer på kan godt forvirre en hel del! For mig, som europæer, er den 9/11 naturligvis dagen for Berlin-murens fald, nemlig den 9. november 1989. Når amerikanerne taler om 9/11 mener de imidlertid den 11. september 2001 da nogle fly brasede ind i et par skyskrabere i New York.

Et helt besynderligt udslag af denne sære måde at skrive datoer på, er en forholdsvis ny amerikansk tradition med at spise tærter den 14. marts. Den 14. marts er nemlig tærtedag, eller som de siger på amerikansk ”pie-day”. Nå ja, rettelig er det altså π-day (pi-day) eller π-dag. Amerikanerne udtaler både pi og pie nærmest som ”paaj”. Nu er pi jo ikke cirka 14,3 men ca. 3,14 – og så er vi der. Amerikanerne bruger ikke komma, men punktum som decimaltegn: For dem er pi altså ca. 3.14 og den 14/3 skriver de bagvendt som 3/14 eller 3.14. Ak ja, må vi så bede om den 22. juli som π-dag. 22/7 (22 syvendedele) er faktisk en mere nøjagtig tilnærmelsesværdi af π end 3,14. Men for lige at blive ved den amerikanske π-dag, så bliver den helt store π-fejring den 14. marts 2015 klokken 9.26.53. Kan du se det for dig? 3.141592653 det vil sige π med de første 9 decimaler.

Der bliver som regel også vist en masse lagkagediagrammer i Amerika på pi-dagen. På engelsk hedder et lagkagediagram (eller cirkeldiagram) nemlig pie chart. Herunder et eksempel på et sådant lagkagediagram, hvor man jo godt kan forestille sig det som en lagkage eller tærte, der bliver delt i flere stykker.


Wednesday 14 March 2012

Sunnier og shiitter

De seneste års begivenheder i mellemøsten er blandt andet kendetegnet af uoverensstemmelser mellem forskellige muslimske trosretninger. Bølgeskvulpene fra denne uenighed breder sig naturligt også til muslimer i Nordeurope. Således var der et tilfælde i går hvor en sunnier stiftede brand i en shia-muslimsk moske i Bryssel, under henvisning til shia-muslimernes andel i urolighederne i Syrien. Her lige et par sproglige ord om de to hovedretninger.


Sunna er en nedskrevet samling af leveregler, der er overleveret fra Muhammed. Sunna oversat til dansk betyder 'sædvane'. I Sunna fortælles alt, hvad Muhammed har sagt og gjort. Sunni-islam kan altså betragtes som den ortodokse islam, der viser direkte tilbage til Muhammed. Sunni-islam er den største retning inden for islam. Tilhængere af sunni-islam er kendt som sunnimuslimer eller sunnier (engelsk: sunnites) og refererer ofte til sig selv som Ahl us-Sunnah wa-l-Jamā‘ah, hvilket betyder "traditionens og menighedens folk". Sunnimuslimer udgør 80–90 procent af verdens muslimske befolkning.

Shiisme er den næststørste trosretning inden for islam. Tilhængere af shia-islam er kendt som shiitter (engelsk: shias). Shia betyder sådan noget som tilhænger eller følger. Shiitter er tilhængere af Ali (Shiat Ali) – og af Alis nære familie. Ali var var Muhammeds svigersøn og fætter. Han var den første imam og den retmæssige stedfortræder for profeten Muhammed. Man kan måske nærmest sige, at præsterne her har større betydning en profeten selv?

Shiitterne er nemlig af den opfattelse, at profeten Muhammed udpegede Ali til at være leder efter profetens død, og at imamerne så udpeger, hvem der skal være imam/leder efter deres død, mens sunnitterne mener, at udvælgelsen ikke bør baseres blot på slægtskab. Opdelingen i shia- og sunni-muslimer skete i det syvende århundrede.


Saturday 10 March 2012

Jeg har en høne at plukke med dig!

Jeg har en høne at plukke med udtrykket ”jeg har en høne at plukke med dig”. Hvad har den stakkels høne dog gjort? Hvor kommer dette mærkelige udtryk fra. Der er meget der er lidt uklart. Der skal lige plukkes et par fjer mere før vi har afsløret alle detaljer og er nået ind til sagens kerne. Jeg må støtte mig en del til gætterier, da ingen åbenbart har fået hele sandheden frem.

Mit første gæt er, at vi har lånt udtrykket fra tysk, sandsynligvis nedertysk. Det tilsvarende nedertyske udtryk er: ”wi hebt nog en honeken mit enander to plukken”, hvilket på højtysk bliver til: ”mit Ihnen habe ich ein Hühnchen zu rupfen”. Også på norsk (bokmål) er der tale om en høne: ”Har ei høne å plukke med deg!”, medens svenskerne hellere vil lade en gås være uplukket: ”jag har en gås oplockad med dej!”.

Selv om det gængse engelske udtryk er ”I have a bone to pick with you” kan man dog også sige "I have a crow to pluck with you" (måske navnlig i Irland?) - altså jeg har en krage at plukke med dig.

Det væsentlige er således ikke om det er en høne eller gås eller krage, men det at man møjsommeligt plukker hver eneste lille fjer væk til hele fuglen er nøgen og alt er afklaret. Det samme ligger der vel i ”I have a bone to pick with you”. Hver eneste lille kødstump skal fjernes, så der kun er den rene knogle tilbage.

Et par gængse nederlandske udtryk tyder på det samme. ”Ik heb een eitje met jou te pellen” = Jeg har et æg at pille med dig. Og ”Ik heb een appeltje met jou te schillen” = jeg har et æble at skrælle med dig”. Det betyder vel, at vi skal have fjernet alt det ydre, så der kun er sagens kerne tilbage.

Nogle har tænkt, at det måske handler om at ryge i totterne på hinanden, at ville rive hårene (fjerene) af den anden, som man er vred på, og det er blevet til en stakkels høne, gås eller krage, man vil plukke som en symbolsk hævnhandling over fjenden.

Jeg tror derimod, at det drejer sig om, meget møjsommeligt, i et nært samarbejde, fjer for fjer, at få fjernet alle de små (måske ubetydelige) detaljer som man er uenige om, for at nå ind til selve indholdet (kroppen, kernen, det spiselige, det væsentlige). Det som betyder noget, og som i sagens grund ikke (længere) kan diskuteres.

"Jeg har en høne at plukke med dig" antyder, at der er et uafklaret problem, og så er der vel ikke noget forkert i at plukke videre, til problemet er afklaret, og man er fulstændig enige.

Du indbydes hermed hjerteligt til at plukke en lille høne med mig ;-) (Det må også gerne være en kylling!)

Sunday 4 March 2012

Pund

På min mors dosmersedler stod der ret ofte, at hun skulle købe kaffe, for eksempel ½ eller ¼ pund kaffe. Men i stedet for pund stod der så dette mærkelige tegn:
Hvad er det for et tegn? Jo rent faktisk er det forkortelsen lb – lb med en streg over. I middelalderen markerede man forkortelser ved at slå en dobbeltstreg over dem. I dag skal man spare, så disse gamle dobbeltstreger er som regel blevet skåret ned til en enkelt streg som i for eksempel £, der jo også betyder pund. Både lb og £ er forkortelser af det latinske libra, der betyder pund. Men hvoraf så ordet pund? Jo egentlig hed det på latin fuldt ud libra pondo, det vil sige pund vægt. Pondus går også igen i det at have pondus, altså stor myndighed eller vægt. Og så skelnede fysikere en overgang i øvrigt mellem masse målt i gram eller kilogram og vægt målt i pond eller kilopond. I dag er man dog gået over til at bruge newton, men det er en helt anden historie. Lad os her blive ved gammeldags vægtige pund, og spørge hvad engelske pund har med vægt at gøre? For tusind år siden vejede et pund engelske penge det samme som et pund sølv – et pund sterlingsølv vel at mærke. Sterlingsølv er en legering af sølv med en finhed på 925, dvs. at det indeholder 92,5% rent sølv og 7,5% andre metaller, som regel kobber.

1 Pund (britisk) Sterling (£) er nu ca. = 8,917 danske kroner værd.

Saturday 3 March 2012

Plovfuren

Jeg har for længst fået næsen op af plovfuren, men jeg ved ikke hvor godt det er, for nu har jeg lige fundet ud af, at det giver delirium. I hvert fald hvis jeg skal tro de gamle romere. Plovfure eller fure hed ”lira” på latin, og dermed kommer væk fra (plov)furen til at hedde ”de lirus” eller ”delirus”. Hvis man gik væk fra plovfuren var man forrykt eller ”delirus” og havde man altså fået ”delirium”.

Jeg kan måske trøste mig med, at hvis man kun er lidt forrykt – hvis man afkorter ordet ”dilirium” til ”dili”, ja så har man bare en ”dille”, og dem har jeg måske flere af.

Jo den er skam autentisk nok. ”Dille” er en afkortning af dilirium/delirium, der er afledt af delirus.

Nu skal jeg så bare af med furerne i ansigtet ;)

Friday 2 March 2012

Fifle

Man må ikke fifle for så svindler, fusker eller snyder man. Da jeg var barn var der ingen der fiflede – ordet kom nemlig først ind i det danske sprog i 1978, altså efter at jeg forlod Danmark. Jo der er sandelig sket ”fremskridt” siden da. Som så meget andet skidt fik vi det fra Sverige fra det svenske ord fiffla. Det er dog ret nemt at se, at det er i familie med fiffig. Ordet fiffig har vi så fået fra tysk pfiffig. Jo vi har skam fiffige naboer ;) Nå ja, og så kommer både det tyske pfiffig og vores danske fif fra tysk Pfiff 'det at fløjte', Det blev brugt om fuglefængerens fløjt, når han lokker fuglene til sig ved at efterligne deres stemme.

Det er helt tosset, når nogen fifler, så det fløjter !