Tuesday 11 October 2011

Ven eller frænde?


De mest dagligdags ord har det med at ligne hinanden på nært beslægtede sprog som for eksempel de germanske sprog. Det har derfor undret mig, at et ord som ven, som vi bruger dagligt, hedder noget andet på de vestgermanske sprog – friend på engelsk, Freund på tysk, vriend på nederlandsk (udtales frind) og freon på frisisk. Men så kom jeg til at tænke på, at vi dog har det lidet brugte ord frænde (svensk: frände, islandsk: frændi). I dag kendes det vel næsten kun fra talemåden ”frænde er frænde værst” - ja jeg skulle tænke mig lidt om for at være sikker på, at det nu ikke hedder ”frænde er fjende værst”, for betydningen er, at det ofte er ens nærmeste eller beslægtede man er mest hård eller streng imod. Undertiden siger man også: ”frænde er frænde værst sagde ræven om de røde hunde”, hvilket understreger det med slægtskabet.

Frænde betyder i højere grad slægtning (eller beslægtet) end ven. Det oldnordiske frændi eller frjándi (slægtning eller ven) er egentlig præsens participium (eller lang tillægsform, hvis du foretrækker det) af udsagnsordet frjá, der betyder elske eller holde af, et ord som vi også genkender i udtryk som frieri, frier, han friede til. Kærlighedens gudinde hed ikke for intet Freja (jeg burde nok have skrevet dette på en fredag, Frejas dag). Ja, hvis jeg havde oversat Biblen, var det måske kommet til at hedde; ”man skal holde lige så meget af sine medmennesker, som man holder af sig selv” (i stedet for ”du skal elske din næste som dig selv”). Ens frænder var således dem man holdt af, altså ens nærmeste, ens slægtninge, måske også ens nærmeste venner, ens næste.

At ordet for ven er afledt fra udsagnsord, der betyder ”holde af” er også kendt fra andre sprog, som for eksempel de romanske. Dem af jer, der har haft lidt latin, har sikker skulle terpe ”amo, amas, amat, amamus, amatis, amant” - jeg elsker, du elsker osv. Det blev til aime på fransk, og derfra til amie for ven. Italiensk og spansk, amigo. Og portugisisk amico - Tror jeg da nok ;)

Det gælder også på græsk. På oldgræsk phile, jeg elsker og philos, ven. Vi kender det fra ord som filosofere (som jeg gør det nu). φιλοσοφία (philosophia) betyder "at holde af visdom". Vi har det ofte i ord, der ender på -fil, som anglofil og den slags. Mange nygræske ord er helt forskellige fra oldgræsk. Det gælder for eksempel hus, der ikke længere hedder oiko (οικία) – kendt fra økonomi, økologi osv., men spiti (σπίτι), og fisk, der ikke længere hedder ichthys (ἰχθύς) – kendt som kristendomssymbol, navnlig under den romerske forfølgelse, men psara (ψαρα). Philos (φίλος) er derimod blevet bevaret (i betydningen ven).

Nu må jeg ikke helt komme væk fra ordet ven (venn på norsk og vän på svensk. Det er afledt af et (helt andet) indoeuropæisk ord, der nærmest betød 'stræbe, ønske, elske, vinde'. Altså også her noget med at holde af. Og tillad mig så igen at komme med lidt latin. Venus betyder 'kærlighed, elskov, skønhed'. Venus er den romerske gudinde for kærlighed og skønhed, altså helt svarende til den nordiske freja. (Jævnfør også dansk fredag, fransk vendredi).

Hold af hinanden kære venner! Det er nemlig skønt.

3 comments:

  1. Fredag er nu ikke opkaldt efter Freja, men efter Frigg (Odins hustru) ifølge den nordiske mytologi.

    Derudover er det planeten Venus, og ikke gudinden Venus, som dagen er opkaldt efter.

    ReplyDelete
  2. Jeg faldt tilfældigt over din blog i forbindelse med en søgning, vil jeg gerne lige tilføje.
    Elsker sproglige finurligheder, så kommer nok forbi bloggen igen på et senere tidspunkt. :-)

    ReplyDelete
  3. Tak for bemærkningerne.

    Den med Freja eller Frigg er der delte meninger om. Oprindelsen til navnet på ugedagen fredag er den germanske oversættelse af den romerske ugedag dies Veneris (Venus’ dag. Fra oldhøjtysk kendes formen Frīatag (moderne tysk: Freitag, nederlandsk: Vrijdag), der peger på en oprindelse i den vestgermanske udgave af Freja. Frigg er så en anden mulighed, men som sagt er det ikke så entydigt. Selvom Frigg og Freyja er to forskellige personer, der tilhører de to gudeslægter aserne og vanerne, er der dog mange ligheder mellem dem, og det menes derfor, at de er udviklet fra den samme gudinde eller er personer fra to forskellige religioner, der er smeltet sammen.

    Den med planeten er også lidt problematisk da fx Venus, Mars og Merkur (jf. vendredi, mardi og mercredi) var både planeter og guder hos romerne. Der var en meget gammel tradition for at opfatte og ære Solen, månen og planeterne som guder. Vore forfædre må vel have opfattet det som gudenavne, siden de har erstattet Venus med en nordisk gudinde i ugedagenavnet fredag (som Venus også kærlighedens gudinde, vel at mærke). Det modsatte lyder mindre logisk.

    Måske har du ret, og du står i hvert fald ikke alene med dine meninger. Jeg tillader mig dog stadig at bevare min tvivl.

    Med venlig hilsen


    ReplyDelete